Seminar, Skibbrud, og Slotsmiddag

I dag fik vi muligheden for at se Hindsgavl fra en lidt pænere side. De “offentlige” arealer er noget pænere vedligeholdt end de slidte værelser jeg skrev om i går.

Kollegaerne har bekræftet mig i at det ikke kun var mit der så sådan ud, bortset fra at deres skabe stadig har låger 🙂

Jeg startede dagen med en lækker morgenmad, med æg, bacon, pølser, juice og kaffe i hovedbygningen, der er indrettet til kursus aktivitet om dagen, og restauration om morgenen og aftenen.

Vores leverandørs seminar startede først klokken 9:30, så da jeg havde nydt min morgenmad, kørte jeg de to kilometer der adskiller Hindsgavl Slot fra den gamle Lillebæltsbro. Det meste af turen foregår gennem et flot engareal fyldt med store flotte græssende hjorte.

Da jeg kom til Lillebælt, gik jeg langs en sti ved bredden, til jeg fandt et sted med frit udsyn, hvor jeg lovligt kunne sende dronen til vejrs, for at få lidt billeder.

Vejret var perfekt til en flyvetur.
Vinden havde lagt sig helt, og solen havde et dejligt varmt lys, kort tid efter solopgang.

Da jeg kom retur til Hindsgavl slot, var andre deltagere så småt begyndt at ankomme.

Jeg spurgte pænt om tilladelse til at sende dronen i luften, for at få et par billeder af Hindsgavl, set fra luften. Jeg håbede at få lov til at filme lidt på afstand, og var særdeles positivt overrasket da jeg fik tilladelse til at flyve på grunden, og over selve slottet, så længe jeg ikke A) Generede deres gæster og B) Ikke fløj tæt på vinduer.
Jeg tror bestemt at jeg vil tage en flyvetur i morgen, før der er for meget liv udenfor.

Dagens seminar forløb uden dramatik, hvilket man ikke kunne sige om det efterfølgende sociale arrangement. Deltagerne gik i samlet flok ned til Middelfarts havn, og steg om bord på det gamle træskib “Minna III”, der ifølge en planche ombord var bygget i 1914.

Turen skulle herefter gå rundt om pynten, for derefter at sætte os af på Hindsgavls Slot’s egen bådebro. Undervejs fik vi set marsvin svømme forbi, og matrosen ombord var samtidigt biolog, og fortalte gerne om de lokale marsvins historie.

Da vi ankom til Hindsgavls bådebro, skulle båden lægge til, men gearkassen ville pludselig ikke gå i gear, så vi begyndte meget langsomt at drive ned af Lillebælt.

En hjælpsom seminar deltager forsøgte at hjælpe ved at kaste ankeret mens vi stadig var på lavt vand ved badebroen, men han tænkte ikke på at se hvad det var bundet fast til, så da han havde bakset ankeret over rælingen, blev det efterfulgt at 1,5 meter kæde som sammen forsvandt i fjorden.

Herefter drev Minna III, uden fremdrift, og uden mulighed for at stoppe. Kaptajnen kaldte efter hjælp, og fik besked om at flåden ville komme os til undsætning. Efter fem minutter kom to F-16 fly forbi, den ene passerede os ret lavt, og drejede vingerne som om han skulle have et overblik. Vi gættede at de i forvejen havde været oppe, og var sendt forbi for at se hvor kritisk det stod til med en undsluppet turbåd i Lillebælt.

Efter 15 min fik kaptajnen gearkassen i gear, og fik gang i skruen igen. I sidste øjeblik, lader højst var 50 meter til bredden.

Kort tid efter dukkede den første af to flåde fartøjer op, som efterfølgende eskorterede os tilbage til havnen.

Da vi var kommet sikkert i havn, havde leverandøren sørget for at der stod et par biler klar til at køre os retur til Hindsgavl Slot.

Tilbage på slottet stod køkken personalet og trippede, da vores forsinkelse havde udfordret deres planlægning.

Vi fik en ganske udmærket treretters “slotsmiddag”, der bestod af en forret med parmaskinke, en hovedret med indbagt kulmule efterfulgt af hjemmelavet is, med karamel.