Grækenland

Kreta (Vest) – Dag 2

Dejlig, sløv morgen på hotellet med morgenmad på terrassen.
Vi opdagede i supermarkedet i går, at de sælger friskpresset appelsinjuice på flaske (de står selv og presser appelsinerne på en stor maskine), så sådan en flaske købte vi for at smage her i dag. Og hold da op, sikke en smag! Jeg bryder mig personligt ikke ret meget om appelsinjuice – men det her er noget HELT andet. Virkelig lækkert!

Op ad formiddagen kørte vi alle fire af sted mod spøgelsesbyen; Kalami.

Lidt strandudsigt undervejs.

Det gik dog hverken værre eller bedre end, at det – som det ind imellem sker for os – var den forkerte Kalami, vi var kørt efter 😀
Men vi fandt da nogle flotte udsigter og en forladt fæstning af en art, der desværre var låst helt af.

Udsigt til “Aptera” – en osmannisk fæstning vi fravalgte at besøge.

Vores lejebil set oppe fra muren omkring det forladte fæstningsværk.

På opdagelse oppe på det gamle murværk.

Smukke blomster.

Vi kørte videre mod Chania, hvor vi havde besluttet bl.a. at besøge byens store marked. Men igen gjorde vi regning uden vært, for det er søndag og dermed den eneste dag på ugen, hvor marked, butikker, ja stort set alt er lukket 🙂

Vi var efterhånden blevet sultne, så vi fandt et spisested, der kunne servere Gyros – den traditionelle, græske spise med kebab, tzatziki og pommes frites omkranset af brød – nums.

Vi besluttede derefter, at det var tid til en dukkert i bølgen blå. Så vi fandt en strand på vejen – “Iguana Beach“, der så lækker og også snorkel-egnet ud.

Desværre var vandet noget grumset, så det med at snorkle fik vi ikke så meget ud af. Men det var dejligt med en dukkert og lidt solbadning.

Vi kunne så godt have undværet den meget skumle mand, der holdt os under skarp overvågning hele tiden :-/ Vi mistænker kraftigt, at han håbede, vi ville gå fra vores ting. Det gjorde vi selvfølgelig ikke!

Vi sluttede strandbesøget af med en is – feriens første 🙂
Derefter kørte vi retur til hotellet, hvor de unge damer sprang i poolen, mens Peter og jeg gik op og handlede ind (bl.a. mere af den lækre appelsinjuice).

Da sulten begyndte at melde sig, gik vi ned på strandpromenaden og fandt den anmelderroste “Nostos Restaurant“, hvor vi fik glimrende mad og god betjening.

På restauranten var de også søde at hjælpe os med at finde et apotek, der har søndagsåbent. Kira’s øjne er ikke så glade for klor, så efter dukkerten i poolen, var der brug for nogle øjendråber.
Det er indrettet så snedigt, at ét apotek holder åbent i byen om søndagen (det samme gælder om natten). Det går så på tur og omgang, hvem der “er den”, og den information kan findes på en hjemmeside.

Personalet fik kigget på forkert dato, så første sted var der lukket. Men vi fik selv googlet hjemmesiden frem, og kunne derefter køre det det rette apotek og få øjendråberne.

Vi kørte retur til hotellet og fik lært Kira at spille “Pirat Whist” (på bornholmsk/Enevoldsen’sk; “SÃTAN”) 😀 Det røde skind hos nogen måtte også plejes lidt efter dagens strandtur …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *