Spanien

Romersk dag

En noget “rakkende” dag, hvor vi måtte køre ad lidt omveje for at få set de seværdigheder, vi havde på programmet i og omkring Tarragona.

Vi havde nær aldrig fundet et sted at parkere, da vi ville se det romerske amfiteater. Fandt til sidst et sted i en gyde, og på vej til amfiteateret til fods passerede vi så den fine parkeringsplads, der var beregnet til formålet :o) Ja, det er ikke altid let med GPS ;o)
Amfiteateret var et imponerende syn! Vi betalte ikke entré for at komme helt ind at gå i teatret  –  det syntes vi var lige i overkanten dyrt  –  men vi var hele vejen rundt om, og fandt også en lille cache på vejen :o)

Amfiteater, Tarragona (foto: © Tanja Bromley)

Bagefter måtte der et par forsøg til at finde frem til Akvædukten lige udenfor Tarragona. Igen var GPS’en ikke helt med på, hvor vi egentlig kunne komme ind til akvædukten, men ledte os hele tiden forbi. På et tidspunkt bliver man selv nødt til at tage magten over apparatet, og så lykkedes det da også at finde den dertil indrettede P-plads :o)
Akvædukten var et rigtig imponerende syn! Desværre er den under renovering indtil langt ud på efteråret, så størstedelen af den er pakket ind i stilladser, ligesom den er hegnet godt ind, så man ikke kan komme helt tæt på. Det kunne ellers  uden tvivl ha’ været sjovt at prøve at stå under den og rigtigt fornemme dens størrelse og konstruktion. Fantastisk bygningsværk er det!

Akvædukt, Tarragona (foto: © Tanja Bromley)

Efter alle de kulturelle input var det tid til noget Geocaching :o)

Et sted i nærheden, under en stor sten … (foto: © Tanja Bromley)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *