Arizona

Dag 4 – Oatman, Kingman, Hackberry, Seligman

Vi stod op allerede kl. 6 i morges efter en frygtelig nat på den lokale Knight Inn. Hvad vi ikke kunne se i går aftes i mørket, var jernbanen der lå lige op ad motellet. Her kørte godstog HELE natten …
Morgenmaden kunne hentes i receptionen; en kop kaffe og en ikke ret frisk kage. Vi kørte derfor i et supermarked som det første, og købte brød og peanutbutter/smørrechokolade pålæg, og indtog en ekstra morgenmad 🙂

Derefter satte vi kurs mod Oatman, der er en gammel mineby langs Route 66, hvor der er fyldt med souvenir butikker osv.  – for ikke at tale om fritgående æsler i gaderne 🙂 Æslerne skulle være efterkommere af de æsler, der i sin tid blev brugt i minerne.
En rigtig sjov oplevelse!

Med kurs mod Kingman, kørte vi igennem Sitgreaves passet ad en lang, snoet bjergvej med en helt fantastisk udsigt.

Vel fremme i Kingman besøgte vi Route 66 museet. Det var nu ret hurtigt overstået. Jeg tror, man skal være umådelig historisk interesseret for at kunne tilbringe længere tid her 😉

Af sted mod Hackberry General Store, der er et meget kendt Route 66 sted med gamle biler, skilte og sjove sager. Et herligt sted.

Næste by på dagens rute var Seligman – kendt fra Disney-filmen “Cars”. Endnu en forunderlig og sjov by på Route 66.

Gry og Peter på RoadRunner Cafe. Bemærk de fine ko-stole 🙂
Og til sidst til Flagstaff og finde hotel + mad 🙂

En varm dag – vi registrerede 39 grader …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *