Sverige

Julestemning i Göteborg – Dag 4 – Trälen og Göteborg

I dag besluttede vi at køre til Trälen, der ligger knap en times kørsel fra Göteborg. Her skulle være en del forladte sommerhuse at finde – lige noget for os 🙂

Trälen er en lillebitte ø, der engang var ejet af Volvo. De lod en stribe sommerhuse opføre i 50’erne, som deres medarbejdere kunne feriere i. Da charterferier blev moderne i 70’erne, mistede man interessen for de små, svenske sommerhuse, der til sidst blot stod og forfaldt.

Landskabet vi kørte igennem undervejs var virkelig smukt! Og vi fik en lille bonus i form af en meget kort færgeoverfart over Göta Älven. Det var super hyggeligt!

Færgen på den modsatte bred.
Vi kører ombord.

Området ved Trälen er rigtig, rigtig skønt! Herunder følger en stribe billeder derfra – mest med forladte bygninger på 😉

En kold dag – brrr 🙂

Der er et større arbejde i gang på øen, hvor der er etableret nye veje og opføres nye huse. Men fordi det er lørdag, havde vi fred og ro til at se os omkring.
Jeg tror dog ikke de resterende få, gamle bygninger får lov at stå ret meget længere. Så det var godt, vi lige nåede forbi og se dem.

Da vi havde fået set os mætte, kørte vi retur til Göteborg, hvor vi havde udset os nogle julemarkeder, vi ville besøge. Der er simpelthen så mange af dem, at man må vælge – og det gjorde vi så.

Vi parkerede ved shoppingcenteret; “Nordstadstorget”, hvor der også er et større julemarked. Herfra gik vi – efter en lille frokost hos Subway – til julemarked på “Gustaf Adolfs Torg”, og videre til gammeldags julemarked i Göteborgs ældste bygning; “Kronhuset”, der ses herunder:

Indendøre er der rigtig flot og stemningsfuldt. Her er et par billeder fra loftet:

Vi sluttede af med en tur rundt i Nordstadstorgets butikker, hvor der var et mylder af shoppinglystne mennesker.Her spiste vi også til aften på en virkelig dårlig thai restaurant, inden vi kørte retur til lejligheden for bare at flade ud og slappe af i de efterhånden godt ømme ben og fødder 🙂

En fin sporvogn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *