Norge

Norge – Dag 2

Startede dagen med at gå i bad og derefter fjerne en svensk flåt fra det ene lår – øv. Men er dejligt udhvilet.
Havde bedt om et værelse med rolig beliggenhed, da jeg bestilte hotel tilbage i januar, og det må man sige, at vi har fået. Motorvejen brummer i baggrunden, men udsigten er til grønne blade udenfor, og værelset ligger lidt afsides. Perfekt.

Afgang til Oslo efter en noget rodet morgenmadsaffære (når man tænker på, hvad man betaler for hotelophold her i Norge i forhold til i andre lande, har de temmelig meget at lære m.h.t. service heroppe).

  Gry foran det enorme skihop ved Holmenkollen (foto: © Tanja Bromley)

En RIGTIG varm dag i den norske hovedstad, men hold da helt op, en dejlig dag! Vi har bare futtet omkring i det dejlige solskin, været i Vigelandsparken, ledt efter geocacher – og kun fundet én, men den var til gengæld også superb lavet, og en af dem man husker bagefter.

Vigelandsparken (foto: © Tanja Bromley)

Og så har vi spist … dyrt … for sådan er det i Norge … og til aften endda Indisk/Pakistansk, hvilket er helt nyt for mig (jeg føler mig vildt modig *smiler*), der ikke kan fordrage karry og til tider stadigvæk ikke helt forstår opfindelsen af ris. Men jeg fik en kyllingeret uden karry, og det var HOT, men smagte virkelig lækkert.

Vi spiser indisk på restaurant “Shalimar” i Moss (foto: © Tanja Bromley)

Vi brugte tricket ”undgå betalingsvej” på GPS’en igen, og fik lidt mere landetur på hjemturen, end den lidt kedelige motorvejstur ud. Men i morgen, når vi skal besøge bilkirkegården igen, får vi den helt store naturoplevelse med, ved jeg fra sidst. Da skal vi nemlig ud på de helt små, snørklede veje. Det glæder vi os til.

Man ser mange skægge ting, når man kører på må og få (foto: © Tanja Bromley)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *