Ikke-kategoriseret

Dag 8 – Strand og bjerge

En rigtig afslapningsdag i dag, der startede med at vi kørte til Polis og fandt en dejlig strand, hvor der ikke var ret mange mennesker. Her fik vi svømmet, snorklet og solet os til udbredte solskoldninger, da tiden bare fløj af sted.

Udsigt fra mit badehåndklæde.

Vi sluttede af med en sen frokost (kl. 15!) på den nærliggende “Psaropoulos Fish Restaurant”, hvor vi bla. fik paneret fisk:

Udsigt fra restauranten.

Vi kørte videre mod bjergene, og undervejs i en landsby stoppede vi og købte vaffel is for 1 Euro pr. stk:

Videre på vores færd mødte vi denne fyr:

Æsel-selfie 🙂

Og dernæst disse:

Endelig nåede vi vores bestemmelsessted; “Stavros tis Psokas Forest Station” (ja, det hedder det altså!), hvor vi skulle se Cyperns største pattedyr, der kun lever her på øen og ikke andre steder i verden. Desværre er den udrydningstruet; Mouflon’en.

Den lever vildt i bjergene, men er meget sky, derfor er en mindre flok hegnet ind, så man kan se hvordan de ser ud. Det er en stor natur-indhegning, så dyrene har gode forhold.

Vi så hele flokken et stykke inde i indhegningen, men de var for langt væk til at fotografere med mobiltelefon. Så i stedet er her et billede af en Mouflon han fundet på nettet:

Efterfølgende satte vi kurs hjemover ad de snoede bjergveje:

Gad vide hvorfor det træ har fået lov at blive stående? 🙂

Udsigt undervejs.

Solnedgang.

Som solen gik ned, fandt vi en forladt kirke helt tilfældigt. Her er lidt billeder derfra:

Mørket faldt på og vi fik lige handlet nødtørftigt ind, inden vi kørte til sommerhuset og slappede endnu mere af 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *