Spanien

Dag 6 – Solbadning og varme kilder

Efter morgenmaden stod den på solbadning og pool.Først efter en sen frokost kørte vi af sted til de varme kilder i Alhama, små 30 km væk.
Først og fremmest var det en flot, flot køretur med fantastiske udsigter!

Vuelta Espana skrevet i marken 🙂

Dernæst var selve kilderne noget af en oplevelse. Den offentlige del af badene befinder sig langs floden, i et par små laguner, midt i den rå natur.

Vandet er nok i omegnen af 28-30 grader varmt, og virkelig lækkert at befinde sig i.

Mikkel syntes det var det helt store hit – ham der ellers er noget skeptisk ved vand. Og Emil dykkede til den helt store guldmedalje i det lille bassin. Vi andre nød bare at sidde i det varme vand og slappe af.

Det var bestemt køreturen værd!

Vi kørte retur til Periana og spiste sen aftensmad på en lokal restaurant. Her var vi virkelig på udebane med spanske menukort, og betjening der alene talte spansk. Men det hele lykkedes, og maden var oven i købet rigtig god.

Klokken temmelig sent kørte vi retur til sommerhuset og gik direkte i seng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *