England

Dag 4 – Dismaland

Dagen startede med morgenmad på hotellet 🙂

Derefter kørte vi af sted mod Weston-Super-Mare, hvor Banksy’s 5 ugers udstilling “Dismaland” befinder sig.

Vejret var typisk engelsk – regn – og det viste sig at være stort set umuligt at finde en parkeringsplads, når man, som vi, kun havde kort at betale med og ingen mønter. Det lykkedes dog til sidst at finde en enkelt plads oppe i et beboelseskvarter, og vi spurtede ned til Dismaland indgangen.

Det havde vi nu ikke behøvet, for der var virkelig mange mennesker (!!!), og vi endte med at stå i kø i næsten en time i stille, silende regn.

Godt humør trods vejret 🙂

Endelig blev det vores tur til at komme ind, og vi blev rigtig dårligt behandlet fra start af. Ikke forstået negativt – det er en del af konceptet i eventet 🙂

Først “Security”, hvor vi blev hundset med, og jeg fik beordret regnhætten af!

Og så var vi inde:

En ny favoritkunstner; “Jeff Gillette”.

En broderet kølerhjelm …

… Ja! Broderet! 🙂

Et lillebitte udsnit af en kæmpestor miniature-stat.

Da vi kom ud fra indendørs-udstillingen, var regnen stort set stoppet, og ret hurtigt efter blev det strålende solskin. Selvom det stemningsmæssigt ikke passede ret godt til stedet, var det nu meget rart at blive lidt tør og varm igen 🙂

Peter føler sig underholdt ….

… Og det gør jeg i øvrigt også 🙂

Prinsesse-slottet.

Fiskespil med flotte præmier?!

Uha!

Bådflygninge-spil – kun 1 GBP pr. spil.

Banksy kunst.

Overblik over noget af pladsen.

Og udsigten den anden vej, til kø, kø, kø!

Da vi havde set os mætte, gik vi videre ud af Strandpromenaden, fandt et sted at spise og derefter et sted at hæve kontanter. Og så gik vi ned ved siden af Dismaland, hvor en stor Sand Festival har til huse. Her er lidt billeder derfra:

På vej retur til bilen snuppede jeg lige et foto af nogle for området typiske engelske huse. De er så hyggelige:

På vej ud af byen kom vi forbi den gamle pier, der er forladt. Man kan kun komme derud ved lavvande, og det kræver i det hele taget at man kender havet. Så det blev kun til et kig oppefra. Men hold op, det ser fristende ud!

Aftensmad fik vi på den flotte “Royal Inn”, ikke langt fra hotellet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *