Dag 2 - På opdagelse i Alanya

Vi startede dagen med morgenmad, som er det eneste måltid vi har valgt at få med i hotel-pakken (fordi det allerede var inklusive).Det var bestemt ikke nogen udpræget, udsøgt fornøjelse – snarere tværtimod. Udvalget var sådan set rigtig stort, men der manglede sådan nogle basale ting som smør (der var kun skummel margerine, der lugtede fælt), og helt almindeligt sukker til havregrynene … her blev nødløsningen at opløse sukkerknalder i den (i øvrigt) lune mælk :-/

Så er der serveret 🙂

Lidt lokalt på tallerkenen.

Da vi havde spist, satte vi kurs mod den store borg, der troner på klipperne over Alanya. Det vi mente skulle være en gåtur på ca. 2,8 km fra hotellet.

En smuk, lille park undervejs.

Og en kattepark. Virkelig fin.

Der er ALTID tid til at kæle med katte! 🙂

Udsigt nedefra. Man aner borgen på tinden.

Lidt stemning undervejs.

Da vi nåede underkanten af den store borg, kom vi tilfældigt forbi en grotte; “Damlatas Cave”. Der måtte vi lige ind og kigge.

Grotten er ikke ret stor, men faktiske ganske flot, omend ikke så imponerende som andre vi har set tidligere.

Grotte-selfie 🙂

Da vi havde fået nok af den fugtige, og overraskende varme, grotte-luft, gik vi videre mod toppen af klippen.

Udsigt undervejs.

Nogle af de flotte dåser, der bliver plantet i hernede. Dem vil jeg gerne have med hjem!

En gammel bil kom vi også forbi. Den ville Peter godt have med hjem 😉

Udsigt, udsigt …

… og mere udsigt.

Her udsigt med “Det Røde Tårn”.

Da vi havde gået opad og atter opad i noget der mest af alt føltes som evigheder, nåede vi endelig op til borgen. Men det syn der mødte os, var bare slet ikke den lange og varme gåtur værd. Der var kun ganske lidt, der tog sig ud på billeder, for hele området var plasteret til med nyere bygninger, jernkonstruktioner, skraldespande osv. Ikke helt hvad vi havde forventet.

Herunder er de billeder, der trods alt blev ud af den 6,6 km lange gåtur:

Udsigt til “vores strand” 🙂

Vi valgte at tage en taxi ned igen, og blev sat af ved “Det Røde Tårn”, nede ved havnen.
Vi besluttede at se på det gamle skibsværft fra 1200-tallet, der netop er blevet “genåbnet” (der er blevet lavet en lille båd derinde).

Værftet set udefra.

Udsigt til en af de mange “piratskibe” hernede.

Det Røde Tårn.

Inde i værftet (båden er blot udstilling).

Mere udstilling derinde.

En meget lille Peter i de store hvælvinger.

Udfra – bare fra den anden side.

Det er et ret fantastisk sted, der bestemt er et besøg værd.

En gammel moské, der ligger i forbindelse med værftet.

Nu var vi efterhånden blevet godt sultne, så vi fandt en restaurant og fik en dürüm rulle. Det hører sig ligesom til 🙂

Ja, det er os – men se lige udsigten!

Da vi havde fået “tanket op”, gik vi videre op i byen, hvor der er masser af boder med især tøj (mærkevarekopier primært), og også med det sædvanlige tingel-tangel – og så tasker, masser af tasker!

Her fik vi for første gang afprøvet lokal forhandlingsskik. Det var noget af en oplevelse at blive bænket ved et bord for at diskutere pris. Det var faktisk rigtig sjov 🙂
Vi fik handlet, men hvem der blev snydt – om nogen – vides ikke 😀

Da vi havde set os mætte her, gik vi retur til vores hotel. Her fik jeg booket tid hos vores venner i det tyrkiske bad. Den unge gut kunne i går konstatere, at min højre skulder og arm ikke har det ret godt – så vi har aftalt nogle massagebehandlinger her resten af ferien. Det er dejligt billigt hernede, og de virker dygtige, så det er bare at slå til.