Illinois Missouri

USA 2017 – Dag 5 – 4th of July

Atter en dag med 30 grader fra morgenstunden 🙂

Dagen tilbragte vi i og omkring St. Louis, for at kunne slutte af med 4. July fyrværkeriet her i byen.

Første stop var verdens største Catsup flaske:

Dernæst kørte vi ind mod centrum for at se den berømte “Gateway Arch”:

I byen er også en rigtig fin, gammel bro:

Næste punkt på dagens program var et forladt depot; “Cotton Belt Freight Depot”. Alt her er smadret og overmalet, men der er nogle fine detaljer:

Vi forlod det temmelig skumle industriområde og kørte videre til “Old Chain of Rocks Bridge”, der er stedet hvor Route 66 krydsede Mississippi floden. I dag er broen kun åben for cyklister og gående.

Vi gik det meste af vejen over i den tunge, fugtige hede – en flot tur.

Lidt Banksy-agtig kunst på broen.

Derefter besluttede vi at køre i shoppingcenter. Vi tog i “West County Center”, hvor vi fandt nogle lidt sjove butikker.

T-shirts … bemærk den danske oversættelse 🙂

Foto fra butik med barudstyr. Mange flotte neonskilte!

Det var blevet aftensmadtid, men det viste sig, at på sådan en national helligdag har mange restauranter lukket.  Og når vi endelig fandt en barbeque joint, der havde åbent på Uafhængighedsdagen, så stod der “Sold out” på den låste dør …

Til sidst fandt vi en parkeringsplads nær Granite City Park, med godt udsyn til fyrværkeriet senere, og spiste på den værste snask af en “Long John Silver’s” restaurant.

Og SÅ var det fyrværkeri tid! Men hold da op en skuffelse!
Billedet herunder viser meget godt kvaliteten:

Ja, det er faktisk mere imponerende nytårsaften derhjemme.Det varede i rigtig lang tid, men var rigtig dårligt koordineret, så de fleste raketter strøg op enkeltvist. Bestemt ikke hvad vi havde forventet.
Men det var en oplevelse uanset hvad. Også bare det at se alle amerikanerne “besætte” hver en ledig plads flere blokke væk fra parken, med deres stole og fornødenheder. Ingen tvivl om at det er en folkefest.

Vi fandt vores motel og gik til køjs. Til vores overraskelse hørte vi kun enkelte fyrværkeri brag. Det lader ikke til at være en udbredt ting her i staten at fyre eget fyrværkeri af derhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *