Grækenland

Dag 7 – Sten, Strand & Skilpadder

Vi rådførte os med rejseguiden efter morgenmaden, og fik hentet nogle fif til ting at se her de sidste dage 🙂
Vi satte kurs mod øens sydlige ende.
Undervejs faldt vi ved et tilfælde over “Pessa Springs”. Ikke helt let at finde, når skiltet er faldet ned …

En dejlig gåtur i skovene senere, kom vi frem til de fine, små vandfald. En dejlig start på dagen.

Her er link til en lille video med vandfaldene:

Vi kørte videre til “Hot Springs of Polichnitos”, der huser Europas varmeste kilder.

De gamle, nedlagte badstuer.Vandet er 67-92 grader varmt ved kildefremspringet, og vi kunne ved selvsyn konstatere, at det damper fra vandet, hvor kilderne springer frem i det omkringliggende område. Svært at fange på foto, men den lille film her viser det meget godt:


Efter en varm rundtur i solen ved kilderne, gik vi retur til området med badstuerne og spiste frokost på den hyggelige, lille café.

Derefter kørte vi til stranden i Vatera. Det er øens længste strand, der primært bruges af grækerne selv.

Her var øde … totalt ØDE!? Men en helt fin strand, og MEGET varmt!

Strand-feen … som altid med solen i øjnene 🙂Da vi syntes, vi havde svedt tilstrækkeligt, pakkede vi sammen og kørte til de næste planlagte programpunkter, der ligger i samme område.
Først kørte vi mod “The Ancient Temple of Dionusys Vrisagenis”, og undervejs passerede vi “The Well of Achilles”:

Lige ved siden af vejen … 🙂Templet måtte vi grine lidt af. Det ligner mere en samling sten, end noget som helst andet, og der er ingen skiltning eller noget, der forklarer hvordan det en gang kan have set ud.

Vi sluttede området af med at gå på jagt efter skilpadder, der i stor stil lever frit i naturen her.
Efter et par blindgyder lykkedes det til sidst at lokalisere en flok af både store og små skilpadder, en masse forskellige fisk og en slange.

De er sky, men nysgerrige. Og de store kunne holde vejret længere, end vores tålmodighed rakte 😉 Så vi fik kun set de mindre tæt på.
Her er en lille video derfra:

Så kørte vi retur til Petra og spiste aftensmad på “The Women’s Co-Operative”, der er meget rost på TripAdvisor. 

Peter fik god mad, men min var nok rejsens ringeste.Så man skal nok ikke altid stole på andres mad-smag 😉

Sidste aften i Petra …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *