Californien

USA 2018 – Dag 1

Vi er vendt tilbage til USA i år og har lavet en rute, der først bringer os det sidste stykke vej igennem Route 66 – og dernæst fører os videre øst på til New Mexico, med en afstikker til Texas (hvis tiden er til det), og retur til Californien mere eller mindre langs grænsen til Mexico. I grove træk som afbilledet herunder:

Vores planlagte tur

Vi skulle have været af sted i dag lørdag morgen med fly fra Bornholm. Men det fly blev aflyst, og i stedet betaler SAS (forhåbentlig) vores overnatning i København, og vi måtte således af sted i går sidst på eftermiddagen i stedet.I dag var der så afgang fra Københavns lufthavn kl. 08.00 med SAS til Stockholm. Ankomst her kl. lidt over 9, og videre allerede kl. 09.55 mod Los Angeles. Det hele gik glat, når blot vi havde det lange ben foran i Stockholm 🙂

Udsigt til Grønland undervejs på turen.

Efter små 11 timer i luften landede vi langt om længe i LAX – Los Angeles Lufthavn. Men her var ingen ledige holdepladser, så det endte med en god halv time ekstra i flyet, hvor vi ventede på, at de fik plads til os.

Udsigt på vej ind over USA.
Her kan man tydeligt se al røgen fra de mange skovbrande, Californien har været plaget af de sidste måneder.

Vi var heldige at blive trukket ud til en ny kø, da vi skulle igennem immigration/told i lufthavnen. For køerne var virkelig lange! Men vi røg nærmest lige igennem, så det var dejligt :-)Prisen betalte vi ude foran, da det tog en evighed at finde shuttle til biludlejningsfirmaet pga de ombygninger, de p.t. er i fuld gang med i lufthavnen. Tre kvarter brugte vi på det stunt …

Men vi kom af sted ud til udlejningen hos Alamo, hvor vi fik frit valgt på række 2 på parkeringspladsen, hvor cabrioletterne står. Her var en BMW, en VW Beetle og en Mini Cooper … skuffelsen stod malet i vores ansigter! Manden ved disken havde lige akkurat stået og lovet os en Camaro, som var den bil, vi helst ville have.

Sådan fungerer det bare ikke. Efter febrilsk henvendelse til at ansat fandt vi ud af, at der nærmest hveranden minut køres klargjorte biler frem. Så det er bare at holde sig til. En rigtig venlig ansat fra klargørings-teamet gik på jagt efter en Camaro til os, og fandt en. Han vidste så ikke lige, at vi have betalt for en standard fabriksmodel, og den han havde fundet frem var af en lidt anden kaliber (Camaro RS). Sådan kan man være heldig ind imellem 😉

Vores bil foran første overnatningssted i Fullerton.

Heldigvis er vi godt forberedt, og er taget af sted med vores bløde tasker i stedet for kufferter. Der er meget, meget lidt plads i bagagerummet på sådan en cabriolet, når taget er nede:

Vi kørte til vores overnatningsted, ca. 1 times kørsel fra lufthavnen, og fik klaret checkin, og så kørte vi i Walmart og fik klaret proviantering af køletaske, vand, morgenmad osv.

Værelset.

I mellemtiden var det blevet aftensmadtid så småt, så vi kørte ind til en lille Diner; “Breas Best Burgers”, hvor vi fik tanket op med amerikansk burger og tilbehør.

Og SÅ skulle der ses dyner! Efter kun et par timers siddende søvn på flyet i det seneste halvandet døgn, var øjnene begyndt at klø og i den grad gruse til 🙂

Tidsforskellen til Danmark er 9 timer, så da vi landede omkring frokosttid herovre, var den ca. 21 derhjemme. Kl. 20 – da vi væltede omkuld herovre – var klokken 05.00 om morgenen hjemme Danmark. Så ikke mærkeligt, at vi var trætte 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *