Anuradhapura, Sri Maha Bodhiya og Ritigala – Sri Lanka – Dag 3

Igen i dag måtte vi tidligt ud af fjerene og af sted.
Dagens første stop gjorde vi ved “Anuradhapura”, der har rødder i det antikke Sri Lanka, cirka 900 år før vores tidsregning, og var landets første hovedstad.
Hele området strækker sig over imponerende 90 km2.

Vi havde igen i dag en meget kompetent og engageret guide, så det blev en super inspirerende rundtur – lidt på trods, for vi så jo også en masse ruiner i går, og tænkte det her nok var “mere af samme skuffe”. Det er det på sin vis også, men begge steder bør besøges, såfremt man har mulighed for det, for her er hver sine spændende ting at kigge på.

Vores guide tog os med ind i Sri Maha Bodhiya templet, og fotografering er her tilladt alle steder (selvom det føltes grænseoverskridende at fotografere de lokales bøn og ofring).

Ved templet gror ”Oplysningens Træ”, eller det vil sige; aflæggeren af Oplysningens træ, der var det Figentræ, som Buddha mediterede under.
Træet er mere end 2.000 år gammelt, og er det ældste plantede træ i verden.

Vi blev vist rundt i Abhayagiri klosterets ruiner, hvor der huserede omkring 5.000 munke i det andet århundrede efter hvor tidsregning.

Ruinerne befinder sig i et grønt jungleområde, og en stor del af dem ligger fortsat skjult under jorden. Det er et meget smukt og stemningsfuldt sted.

Efter endnu en lang, men spændende, rundtur var vi ved at være frokost-sultne. Vores Chauffør kørte os ind til et hotel, vi tænker han har gode erfaringer med, men i dag var det en noget kedelig oplevelse.
Vi ventede og ventede på vores mad. Da den endelig kom, var den kold. Så ventede og ventede vi igen på noget ny mad, der viste sig heller ikke at være ret varmt, da det endelig landede på vores bord. Imens løb tiden bare, og vi kom meget forsinket af sted videre.

Det viste sig at være noget rigtig skidt, for næste stop var Ritigala – et gammelt, buddhistisk kloster – der lukker allerede sidst på eftermiddagen, da det ikke er forsvarligt at bevæge sig rundt i området, når mørket begynder at falde på pga. slanger, elefanter og andre vilde dyr.

Vi mødte billetsælgeren og turguiden på deres vej hjem, da vi kørte dertil. Det var ikke så godt :-/
Vores chauffør stoppede og tog en snak med dem, og fik dem til at vende om, så vi kunne få en lyn-rundvisning i noget af området. Det var dælme god service!

Klosteret kan dateres tilbage til det første århundrede efter vor tidsregning, og der er gjort et helt fantastisk arbejde med at genetablere store dele af området, hvilket i vid udstrækning har kunne ske med brug af de oprindelige konstruktioner og byggematerialer.
Det sti-system, der går igennem området, består f.eks. af 95 % originale dele, sat sammen på ny – og kun de sidste 5 % har været ødelagt eller forsvundet og er derfor erstattet af nyt. Det er voldsomt imponerende!

Området med ruinerne dækker et areal på 24 hektar. Og kun et relativt lille område er blevet restaureret. Så der er rigeligt at tage fat på.

Desværre kunne vi ikke se de 70 tempel-grotter længere oppe ad bjerget, hvor munkene engang boede, da det simpelthen er for farligt, når det skumrer. Men resten af touren var helt fantastisk – ikke mindst i kraft af de to fabelagtige guider (ja, billetsælgeren – guidens højgravide hustru – gik også med 🙂 ), som vi var fuldstændig på bølgelængde med.

Vi kom meget sent retur til hotellet, men nåede lige aftensmad og en sidste tur i spabadet, inden sengetid.