Lejebil – 2021 Kia Sportage Diesel Hybrid

Hjemmefra havde vi lejet en “Nissan Juke eller lignende”, der havde fin plads til os i det daglige og en fin frihøjde til de ringe veje man kan komme ud for, når vi udforsker vores rejsemål.
men “…eller lignende” er sjældent samme model som på billedet 🙂

Ved udlejnings bureauet fik vi nøglerne til en så godt som sprit ny Kia Sportage, med 2500 km på tælleren. Den havde efter vores bedste overbevisning kun et par små buler, men begge sider havde allerede lange overfladiske ridser fra at have været trukket igennem noget buskads.

Bagagerummet var meget større end den bestilte Juke, så der var ingen der måtte sidde med deres bagage på vej til hotellet.

Diesel Hybrid med automatisk stop/start

Dieselmotoren trækker fint, men den slukker for motoren hver gang man slipper speederen, også mens man kører. Det er OK ved rødt lys og motorvejskørsel, men allerede dagen efter viste det sig at være et problem i rundkørsler.
her går den i stå, og når man efterfølgende skal skynde sig ud i det første hul i den tætte trafik, så skal den liiiige starte motoren før man kan accelerere ind på plads.

Allerede på tredjedagen valgte jeg at slå den automatiske start/stop funktion fra. Den fungerer fint i bjergene, hvor den slukker motoren hver gang det går ned ad bakke, men i byen var der alt for mange farlige situationer.

Den var som bygget til de snoede bjergveje med alle cykelturisterne.
Diesel motoren trak op af alle skråninger uden at få sved på panden, og automatgearet fjernede alle de irriterende gearskifte der opstår hver gang man skal passere en gruppe lycra klædte pedalatleter.
Eneste minus på de mindre bjergveje er dens bredde. Den fylder meget mere på vejene end vores normale lejebiler, og på de små bjergveje havde den ofte det ene sæt hjul på midterstriben samtidigt med at det andet sæt dækkede den hvide stribe ved vejsiden.
Det var en større udfordring at passere de store turistbusser, end i en lille Fiat Panda

Hybrid funktionen giver jeg ikke meget for. Man kunne få et billede op i displayet der viste hvornår den ladede batterier og hvornår den brugte strøm til at hjælpe dieselmotoren, men jeg må erkende at det med hjælpen mærkede man ikke meget til.
Delen med at generere strøm ved at nedbremse bilen fungerer fint, især ved bjergkørsel, og det var sjældent nødvendigt at træde på bremsen når det gik nedad, men når den skulle bidrage med strøm til fremdrift, så skulle speederen så godt som helt i bund før displayet viste at den afgav strøm fra batterierne.
Så ved almindelig kørsel så var der ingen hjælp fra Hybrid funktionen.

Komfort

Man sidder godt i Sportage, og på motor- og landeveje er den skøn. Den flyder over asfalten, og med aircon til bagsædet, og temeraturzoner foran, kunne man godt vænne sig til komforten.

Når man kommer væk fra den nye asfalt så bliver den hurtigt mindre komfortabel.
Affjedringen er meget hård. Ikke som i en sportsvogn, men som en billig minibil.

Et ordenligt lokum…

Kia Sportage er enorm, især på de mindre veje, og i de små landsbyers krogede gader.

Kia Sportage er 1,9 meter bred, og 4,5 meter lang, så flere steder på de snoede bjergveje oplevede jeg at hjulene kørte på midterstriber og kantstriber samtidigt, hvilket var lidt for spændende når man mødte modkørende i samme størrelse, for ikke at nævne turistbusserne.

De lejebiler vi plejer at køre i er 20 cm smallere, og noget bedre egnet til at udforske de landlige områder.