Spanien

Masser af ingenting – Mallorca (Dag 05)

I dag gik ikke helt som planlagt, hvilket er lidt af en selvmodsigelse nu hvor vi ikke har planlagt så meget på forhånd 😆

Da vi denne gang har ventet med at aftale næste dags oplevelser, til når vi var samlet omkring aftensmaden, så har vi ikke på forhånd vidst, hvad tid vi skulle op og afsted næste morgen.

Da Sunwing Alcudia kun har ét sted man kan få morgenmad, men en lang række hoteller med gæster, så skal man bestille tid til restauranten, og dem der bestiller sidst får lov til at komme ind kl 09:30, og kl 10:00 bæres maden ud, og bordene ryddes.

I går var vi først sent tilbage til hotellet, og dermed endte vi med en morgenmad kl 09:30

Morgenmads buffet’en på Sunwing Alcudia

Efter morgenmaden delte vi os op i to hold Gry og Kira tog på stranden, efterfulgt af udforskning af Alcudia by.

Tanja og Peter tog syd på i et forsøg på at finde noget mere autentisk Mallorca, der ikke var så turistificeret.
Vi fandt det dog meget svært at finde de mere hyggelige småveje, og hver gang man troede man havde fundet en, blev man ledt tilbage til de store nye hovedveje, der er blottet for charme.

I udkanten af en by passerede vi hvad der udefra lignede et plantecenter, men en udstilling med havefigurer fangede vores opmærksomhed, så vi stoppede for at se nærmere på stedet.

Indenfor viste det sig at havecenteret var kun en lille del af det.
De havde alle mulige former for nips og pynt til indretning af hjemmet, og afdelingen med plast blomster alene var større end havecenteret.

Det endte med at tage noget tid at få tygget sig igennem det spændende udvalg.

Afdeling med “Beachhouse” tema
En af mange upcyklede scooter møbler, der startede ved EUR 2.500,-
Spaniens version af farvet lyng i potter?

Da det blev tid til frokost fandt vi heldigvis en lille Café, der serverede frokostretter.
Tanja fik en “Crispy Chicken” burger, og Peter fik en med lokal gedeost og karameliserede løg.

Mens vi spiste frokost, blev vi enige om at vi gerne ville se noget andet end landeveje.
Det ene forladte sted vi havde set billeder af hjemmefra, var blevet revet ned, så vi vendte næsen mod et andet.
Dette var dog blevet udset til at blive bevaret, med EU støtte pga sin kulturelle værdi, og var derfor pakket pænt ind i byggeplads hegn.
Forinden har det stået tomt og åbent siden 1990’erne.

Det var nu tid til at vende næsen hjemad.
De små snørklede gader var meget hyggeligere end de brede lige landeveje, men samtidigt peb Peter også så snart nogen var parkeret skævt, og der kun var 5-10 cm til overs når den store Sportage skulle klemmes igennem.

Den automatiske start/stop funktion slås nu fra hver gang bilen startes.
Vi har haft nogle “spændende” episoder nu, især i rundkørsler og t-kryds, hvor man skal skynde sig ud mellem to biler, hvor efter den lige skal starte motoren, og bagefter springer frem.

Tilbage til Alcudia nød Tanja en time på stranden inden vi besøgte endnu en “Bazar butik”, på vejen til Alcudia’s middelalderby, hvor vi spiste på “The Corner”.

Bazar butik
25 Pin USB kabel til printere???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *