Kreta (Vest) – Dag 3
Efter endnu en afslappende feriemorgen, drog vi alle fire af sted mod “Mili Gorge“, der er en virkelig smuk sprækkedal, hvor man kan gå en dejlig vandretur på rundt regnet 4 km, omgivet af gamle vandmølle-ruiner og ikke mindst, den fantastiske natur.
Udsigt.
Vandrestien.
“For safety reasons no more than 20 adults should be on the bridge at the same time. Please walk normally and avoid jumping” …
Hvilken bro? 😀
Ruiner.
Gammel vandmølle og anden forladt bebyggelse (landsbyen “Pano Mili”).
Lidt hårdt terræn, men fine stier hele vejen.
En lille, fin kirke; “Agios Ioannis” – bygget delvist ind i klippevæggen.
Kirken set indefra. Den ser ud til at blive brugt stadigvæk.
Der ligger en lille taverne i forbindelse med den forladte landsby, og de har på smart vis løst problematikken med varelevering, når nu alle farbare veje befinder sig på den anden side af kløften:
Meget smart hejsesystem til varer.
Der er også en enkelt gammel vandmølle, der er under restaurering, så man kan se, hvordan sådan en tidligere har set ud. De er dog ikke nået så langt med arbejdet endnu, så det er mest af alt en tom skal:
Godt varme efter den i øvrigt rigtig dejlige gåtur, besluttede vi at det var ved at være frokosttid. Så vi kørte retur til Rethymon og fik dagens frokost-gyros 🙂
Efterfølgende valgte de unge mennesker at blive sat af ved vores hotel, for at hygge sig ved poolen og gå på opdagelse i byen. Peter og jeg satte i stedet kurs mod den anden side af øen.
Vi kørte igennem “Kotsifou Canyon“, der er ganske flot, men ikke ret stor/lang.
På vores videre færd, fik vi nu mange rigtig smukke udsigter:
Vi blev temmelig overraskede over, hvor kraftig vinden er på den anden side af øen. Der blæser mildest talt en brandstorm(!), så snart man er kommet over bjergene, og dermed er der også lidt køligere.
Vi tog en runde omkring nogle strande, vi havde udset os på forhånd, for at vælge den bedste ud til en snorkledag sammen med de unge mennesker.
Vi var nær blæst væk på dem alle, men én af dem gav lidt mere læ, fordi den ligger i en bugt; nemlig “Agios Pavlos“. Snorkelstrand-vinderen var fundet 🙂
Som sædvanlig endte vi på snørklede grusveje 🙂
En strand undervejs.
Udsigt fra kysten.
Der er rigtig mange geder oppe i bjergene, og vi så et par steder, at de efter slagtning havde hængt hovederne op, så kødet kunne rådne væk. Det er lidt små-uhyggeligt at se på egentlig:
Heldigvis så vi dog også søde og levende får og geder. Vi mødte en kæmpestor flok ude på en grusvej, langt fra alting:
Det kom der også en lille video ud af:
Ser man lidt godt efter i videoen, kan man tydeligt se, hvor meget det rent faktisk blæser.
Vi kørte retur til Rethymnon ad de smukke bjergeveje, og sluttede atter en gang dagen af med en slag kort på terrassen, sammen med tøserne, inden det var tid til at se dyner 🙂
