Sri Lanka

Vi besøger en smykkefabrik i byen Kandy – Sri Lanka – Dag 5

Aftenmadsbuffeten i går var en halv-kedelig oplevelse, men heldigvis var morgenmaden bedre.

Udsnit af morgenmadsbuffeten.

Vi blev samlet op af vores chauffør kl. 9 og kørte til “Royal Botanical Gardens
Haven var lidt mindre, end vi havde forventet ud fra beskrivelserne af den, men her var mange planter og blomster, selvom vi ikke kom på besøg i den bedste sæson.

Et kig ind i orkidé drivhuset.
Smuk Orkidé.

Ved disse imponerende træer, rendte vi ind i en lille familie, som bad om hjælp til at få taget et foto af dem alle samlet. Manden ville godt høre lidt om Peter’s iPhone og ikke mindst kameraet heri, og mens vi stod der, gik det op for os, at vi var danskere alle sammen. Det gjorde jo samtalen noget nemmere 🙂

Virkelig imponerende træer!
Peter ved nogle kæmpestore Bambus.
Uha …

Det begyndte at regne, mens vi gik rundt og kiggede, så vi fandt lidt ly under nogle træer. Men efter en halv time regnede det stadig, så vi besluttede at lade vand være vand og fortsætte rundt i haven.

Flot palme.
Og blomster buske.

Er man meget have-interesseret, er Royal Botanical Gardens bestemt et besøg værd. Men ellers vil jeg sige, man snildt kan springe den over – i hvert fald hvis man kommer udenfor den primære blomstrerings sæson.
Vi syntes reelt ikke, at ikke haven var så imponerende, som vi har set den beskrevet.

Fordi vi flyttede vores besøg i Tandens Tempel til i går, var resten af dagen i dag egentlig fri. Men da vi sagde til chaufføren, at han blot kunne sætte os af i byen, så vi kunne slentre rundt og gå på opdagelse, havde han i stedet booket os et besøg på et smykkeværksted – “Handuni’s Gems“.
Vi lagde vist ikke ret godt skjul på vores utilfredshed med den plan, men der var tilsyneladende ingen vej udenom, og vi er nok for velopdragne til virkelig at skrue bissen på 😉

Forventningerne var ikke høje. Ingen af os var interesseret i at se et smykkeværksted. Men vi blev glædeligt overrasket, må jeg sige!

Vi startede med en film om selve minearbejdet. Det lyder helt vanvittigt, men det foregår fuldstændig som noget, man troede hørte vores bedsteforældres generation til :-O
Herunder er en replika af en mine, der stod i bygningen, og den illustrerer meget præcis, hvordan virkeligheden ser ud i nutidens minedrift på Sri Lanka.

Gravet ud med hånden, og meget, meget primitivt.

Jeg har også lykkedes at finde en seriøs hjemmeside, der viser og forklarer hele mine-processen i en ca. 8 minutter lang dokumentarvideo. Den kan ses via linket herunder:

https://www.gia.edu/gia-news-research/romancing-the-source-sri-lanka

Efterfølgende gennemgik ejeren af smykkebutikken de forskellige smykkesten med os, og viste dem frem i rå form. Og vi fik lov at se de ting, de lige nu var i gang med at fremstille på det lille smykkeværksted.

Der arbejdes.
Her slibes smykkestenene til.

Det var virkelig spændende, og totalt overraskende for os, hvordan hele processen foregår. Så det endte selvfølgelig også med, at vi måtte købe en souvenir med hjem, i form af et par ørestikker og et halskædevedhæng med min absolutte favorit; den Sri Lankanske Månesten (Moonstone).
Jeg havde forelsket mig i et par flotte, blålige ørestikker. Der var bare ikke rigtigt noget vedhæng der helt passede i farven. Men så fik jeg lov at vælge frit imellem deres rå Månesten, og fik fremstillet vedhænget med den valgte sten til afhentning i morgen. Sikke en service!

Det færdige smykkesæt (fotoet yder overhovedet ikke smykkerne retfærdighed).

Da vi havde sagt pænt farvel til ejer og medarbejdere i Handuni’s Gems, kørte vores chauffør os ned i downtown Kandy, så vi kunne gå på opdagelse og shoppe lidt. Men først frokost:

Man tager til Sri Lanka og køber … pølsehorn! 🙂
Og Banana Split naturligvis 🙂
Til ventre Peters favorit-frugt; Soursop.
På opdagelse i Kandy, i regnvejr.
Kandy city.

Sidst på eftermiddagen tog vi en tuk tuk til hotellet, så vi kunne friske os lidt op, inden aftenens danseshow.
Showet foregik i Kandy Lake Club – et meget hyggeligt, og ikke så stort, sted.

Vi blev præsenteret for et væld af forskellige, traditionelle danse – lige fra folkedanse, til danse der beskytter mod onde ånder, og krigsdanse.
Det hele utrolig farvestrålende og flot.

Som afslutning på aftenen blev der gået på glødende kul – det de her kalder “Fire Walking”:

Atter retur på hotellet, og igen afhængige af hotellets restaurant, valgte vi at prøve deres a’la carte menu fremfor buffeten. Det var en god beslutning, for her fik vi helt hæderlig mad. Så vi kunne gå godt mætte i seng 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *