Besøg på en the fabrik – Sri Lanka – Dag 6
Efter morgenmaden, fik vi tjekket ud fra hotellet, og fandt vores chauffør udenfor.
Inden vi forlod Kandy, svingede vi lige ind om smykkebutikken og fik hentet mit lille smykkesæt, som jeg er ovenud tilfreds med <3
Dagens slutpunkt er Nuwara Eliya, der også kaldes “Lille England” pga. både klima og landskab her. Men undervejs havde vi et par stop, der kunne bryde den lidt lange køretur op.
Første stop var en lokal vejbod, hvor vores chauffør købte nogle forskellige typer bananer til os, bl.a. røde bananer. De smagte allesammen rigtig godt på hver deres måde, men i vores lille madfest, glemte vi rent at få taget nogle fotos. Herunder dog et foto af en dobbelt-banan. Ikke fra vejboden, men fra dagens morgenbuffet 🙂
Vi kørte videre i den noget langsomme trafik, og passerede undervejs nogle utrolig flotte vægmalerier, lavet på betonen langs vejsiden. Et relativt nyt projekt for at forskønne omgivelserne, fortalte vores chauffør.
Vi kom ud af by-områderne, og landskabet foldede sig ud foran vores øjne. Smukke, grønne bakker og dale. Te-plantager så langt øjet rakte.
Vores chauffør kunne fortælle, at en gennemsnitlig te-plukker skal levere minimum 18 kg teblade pr. arbejdsdag. Og for dette får te-plukkeren 7-800 LRK (ca. 26-30,- DKK). Leverer de mere end 18 kg, får de ekstra betaling, men det er begrænset hvad man kan nå at plukke. De 18 kg er i sig selv ganske meget, når man lige husker på, at kun de yderste 2-3 blade på hver stængel kan bruges.
Vi gjorde stop ved Ramboda Falls, der med sine 109 højdemeter er Sri Lankas 11. højeste vandfald.
Vi spiste frokost med udsigt til vandfaldet, og med små vandsprøjt derfra 🙂
Vi kørte videre til Damro Tea fabrikken (tidligere Mackwood), der ligger helt idyllisk imellem alle deres te-marker:
Her fik vi en guidet tour rundt på fabrikken, hvor vi blev meget klogere på vejen fra te-blad til te-pose.
Efter rundturen fik vi serveret en kop sort te, og så var der mulighed for at købe alt det forskellige te, de producerer her. Det benyttede vi os selvfølgelig af 🙂
Vi fik at vide, at man kun kan købe deres egne produkter i ren form her på fabrikken. Den øvrige te, de høster og tørrer, sendes på auktion i hovedstaden Colombo. Her handler de te-producenter, vi alle kender (Lipton, Pickwick m.v.). De indkøber te fra Sri Lankas forskellige te-fabrikker, og på egne fabrikker blander de så partierne sammen og pakker dem som henholdsvis løs te og breve, der sendes ud i detailhandlen i hele verden – også Danmark.
Vi kørte videre til Nuwara Eliya, hvor chaufføren gjorde stop ved Grand Hotel, der er en imponerende flot bygning (bygget i 1828), som han sendte os ind og kigge på. Nå ja, egentlig var det vist primært haven, han ville have os til at kigge på, men vi gik helt ind, og fik en guidet rundvisning af en ansat 🙂
Da vi kørte videre, kom vi forbi et stort marked, som vi fik chufføren til at stoppe op ved, så vi kunne gå ind og kigge nærmere på det.
Derefter kørte vi til vores hotel – en lidt afsides beliggende villa, med navnet “The Tea Garden”, som chaufføren havde anbefalet os.
Det var et frygteligt sted! Der var møgbeskidt, fugtigt og fyldt med myg. Sjældent har vi været så glade for, at vi kun skulle bo her en enkelt nat.
Det eneste positive at sige om dette sted er personalet. De findes simpelthen ikke sødere! Vi har sjældent følt os så velkomne, som her – og de står på pinde og er til rådighed hele tiden.
Da der stadig var dagslys tilbage, bookede vi en fototur i området med tuk tuk. Vejret var ikke med os, for det var overskyet og det regnede. Men vi set os lidt omkring, inden vi i morgen skal videre.
Det var en rigtig hyggelig tur rundt, men også ganske kold. Der er ikke varmt heroppe i bjergområdet – under 20 grader. Jeg glæder mig allerede til at komme ned igen 🙂
Vi blev sat af i byen efter vores ca. 1 times rundtur, og så slentrede vi bare af sted, på udkig efter et spisested. Tilfældigt kom vi forbi Themparadu, der så super hyggeligt ud udefra:
Det viste sig at være et rigtig godt sted. De talte virkelig godt engelsk, og hjalp os med at bestille noget lokal mad, der passede til vores ønsker (nok mest mine ønsker om at undgå karry 😉 ).
Godt mætte gik vi videre og fandt en butik, hvor vi kunne købe nogle kiks og andre fornødenheder til i morgen.
Derefter tog vi en tuk tuk til hotellet, og var millimeter fra at blive mast til plukfisk af en modkørende lastbil. De kører sindssygt hernede!