Spanien

Montserrat

En times tids kørsel fra Barcelona ligger Montserrat, som vi også måtte opleve.

Klosteret (foto: © Tanja Bromley)
Betagende var bjergbanen, som man kan tage op til toppen. Den skulle jeg dog ikke nyde noget af! Stigningen er mildest talt voldsom, og når man så har højdeskræk … 

Bjergbanen, der ikke behøvede afprøvning … (foto: © Tanja Bromley)

Udsigt fra Montserrat (foto: © Tanja Bromley)
På turen retur mod Barcelona snuppede vi en cache ved Santa Cecilia, der er en meget smuk, gammel kirke.

Santa Cecilia (foto: © Tanja Bromley)
Mens vi ventede på at kunne genplacere cachen  –  hvilket tog lidt tid, da der pludselig kom flere turister til  –  blev bjergtoppene pludselig begravet i skyer. Det var et utrolig smukt syn, omend svært at forevige med kameraet. Det lykkedes dog til dels på kunstnerisk vis :o)

Udsyn til bjergtoppe med skyer (foto: © Tanja Bromley)
Nær El Bruc gik jagten ind på endnu en cache. Men vi kom hele tiden på vildveje i det ret hårde terræn, så til sidst gav vi op og gik tilbage til bilen. Cache-nederlag er aldrig særlig morsomme, men de her bjerg-cacher må vi nok erkende, det kniber lidt for os at få helt styr på ;o)

Geocaching i naturområdet ved El Bruc (foto: © Tanja Bromley)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *