Polen

En dag med modsætninger …

Det har været en modsætningernes dag …
Fra morgenstunden af drog vi af sted mod DinoZatorLand, der ligger i byen Zator. Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle forvente – men det skulle jo i hvert fald ha’ noget med dinosaurer at gøre :o)

Der var næsten tomt, da vi ankom, men det er jo også mandag, så der er ikke mange lokale på banen, og turister ser vi faktisk ikke noget til herinde i landet.
Vi startede med at snuse lidt rundt i området ved indgangen. Det består primært af et spisested og nogle forlystelser. De fleste af forlystelserne er for meget små børn.

Derefter købte vi billet til selve dino-parken, hvor vi blev meget postitivt overraskede! Der er mange dinosauere og de er rigtig godt lavet. De fleste af dem mekaniske med både bevægelse og lyd.

Der står en HVAD bag mig? (Foto: Peter Bromley)Her følger lidt video af dinoerne. Bemærk Gry der kommer løbende på video nr. 2 :o) Jeg stod og ville filme dinosaueren, men den ville ikke gå i gang igen (de styres af bevægelsescensorer), så vi rendte lidt frem og tilbage for at ramme censoren – uden held. Så til sidst tog Gry en større runde, men imens gik dinosaueren i gang … så hun kom med på filmen ved et uheld :o)

http://www.youtube.com/embed/g-93PeduONw?rel=0&wmode=opaque
http://www.youtube.com/embed/og1ltMTv5q8?rel=0&wmode=opaque

Efter turen rundt i dino-parken besluttede via at spise frokost i restauranten. Her fik vi problemer igen, da ingen kunne hverken tysk eller engelsk, men vi måtte bare pege på billederne og håbe de forstod budskabet. Det gjorde de heldigvis :o)Igen måtte vi forbavses over priserne. Vi fik hver en stor burger, en stor gang pommes frites og 0,5 L sodavand. Det kostede 30 DKK pr. næse …
Mætte og tilfredse fandt vi vores bil igen på den næsten tomme parkeringsplads og satte kurs mod Auschwitz. Det er mit årelange ønske om at se Auschwitz der ligger bag hele denne sommerferietur, så jeg var naturligvis rigtig spændt – og beklemt. Det er jo hvad der er sket her en gang, der har gjort så enormt indtryk på mig og affødt ønsket om at ville se dette forfærdelige sted i virkeligheden.
Jeg er glad for at vi gjorde det, men det var virkelig dybt forfærdeligt at gå rundt derinde!Der er en stemning, som går lige ind i kroppen på en. Det er som om alle fortidens spøgelser går med en rundt derinde. 

Auschwitz-Birkenau (foto: © Tanja Bromley)
Vi erfarede også meget hurtigt, at selvom vi troede, vi vidste rigtig meget om, hvad der er foregået og jødeforfølgelse i det hele taget, så vidste vi ikke ret meget, når det kom til stykket.Det man ser derinde, og det man læser derinde – ja, det man føler derinde – overgår ALT man i sin vildeste fantasi kan forestille sig af grusomheder! Det gjorde ondt langt ind i sjælen at gå rundt derinde, og det gør lige så ondt at tænke på det bagefter.
Alle mennesker burde bare én gang i livet besøge dette sted. Det er et sort kapitel i vores historie, der bare aldrig må glemmes, aldrig må neglicheres!

Vi løb desværre tør for tid, da museet lukker relativt tidligt. Så vi fik ikke set det hele. 
Vi havde læst os til, at man bør afsætte ca. 4 timer til besøget. Det er altså ikke nok. Vi kunne godt have brugt mindst 2 timer mere, og egentlig vil jeg sige, man bør afsætte en hel dag.

Her er en lille stemningsvideo, jeg har lavet:

Og sådan blev det en meget blandet dag … vi kørte hjem til hotellet i tavshed …

Auschwitz-Birkenau (foto: © Tanja Bromley)
Flere billeder fra dagen kan findes via linket HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *