Bulgarien

Bulgarien – Dag 16 – En tur på landet

Nogle af os havde lidt svært ved at komme ud af fjerne i dag, så vi kom først fra lejligheden omkring frokosttid 😉

Første stop var Burgas, hvor vi skulle finde ud af, om vi kan få låst en kuffert inde i morgen, så vi ikke skal køre rundt med synlig bagage hele dagen. Vi skal nemlig tjekke ud af lejligheden kl. 10, mens først med flyet mod Danmark ved 22-tiden om aftenen.

Typisk boligblok hernede.

Og en mere.

Peter satte Gry og jeg af ved togstationen. Vi spurgte os for i deres information, men blev vist vildledt godt og grundigt af medarbejderen, der ikke talte ret godt engelsk. I hvert fald fandt vi ikke, hvad vi søgte.

Vi gik videre til busstationen ved siden af, og blev i den første, gebrokkene information henvist til turist-info. Her pegede de på døren ved siden af, hvor man tilsyneladende kan aflevere bagage til opbevaring. Vi ville lige høre, hvad det skulle koste, men ak – medarbejderen herinde kunne ikke ét eneste ord engelsk :-/Heldigvis kom en lokal i det samme og hun agerede tolk for os. Vi blev så aldrig klar over, om de omtalte 2 Leva pr. taske er for en time, en dag, eller noget helt tredie. Men det må vi se i morgen 🙂

Vi kørte derfra videre til KFC, så Gry kunne få sin kyllinge-lyst styret til frokost 🙂

Bagefter kørte vi mod “Erkech”, der også hedder “Kozichino”. Det skulle være en meget historisk by med bl.a. en vandmølle.

Undervejs; en gedehyrde.

Vi ankom til byen, men mødte ikke de æseltrukne kærrer, der ifølge omtalen skulle fragte os det sidste stykke hertil. Vi mødte dog et par æsler, bl.a. ham her:

Det lykkedes også at finde en gammel mølle – dog ikke til vand:

Fritgående grise i gaderne var der også:

Men ellers var der ikke ret meget at kigge på, så vi måtte bare vende om og køre retur igen.

Køer køler af i flodlejet i varmen.

Hoppe, føl, vogn og mennesker vi mødte undervejs 🙂

Og et billede mere af dem 🙂

Billede taget ved en dæmning vi kom forbi.

Lidt hverdags-stemning i gaderne i de små byer 🙂

Da vi kom retur til lejligheden, gik vi i gang med at få pakket. Vi har shoppet en del, så der skal noget planlægning til, for at få plads til det hele 😉

Til aften kørte vi atter til Sunny Beach, og denne gang spiste vi på “Hawaii Restaurant & Bar”, der rangerer som nr. 2 på Tripadvisors liste over Sunny Beach restauranter …Well, hvis det er den næstbedste mad man kan få i Sunny Beach, så vil vi nødigt være dem, der bor i området og skal spise lokalt hver dag! Det smagte ikke ret godt :-/

Men god stemning alligevel 🙂

Og cocktails 🙂

Derefter retur til lejligheden og pakke videre, så det meste er ordnet inden i morgen.

Spottet i supermarkedet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *