Sverige

Dag 3 – Elge, natur og forladt

Efter endnu en dejlig IKEA-morgenmad, kørte vi ud for at finde en forladt bygning ude på landet. Den viste sig desværre at være blevet jævnet med jorden, så der var ikke ret meget at kigge på.

I stedet kørte vi så til “Markaryds Älgsafari” i byen af samme navn. Her kan man opleve elge og bisoner på “fri fod” – dvs. man kører ind i en større indhegning og håber at få dyrene at se, fremfor blot at kigge på dem i et lille indelukke.

En elg-lur 🙂
Bisoner og kalve.
Bisoner helt oppe ved bilruden …
Elg med lille kalv.
Elg ganske tæt på.
Søvning elg.
Undertegnede højt til elg 🙂

Det var en rigtig fin oplevelse, og det hører sig ligesom også til at se elge, når man nu er i Sverige 🙂

Men blot få km fra elgsafariparken skete dette … vi så to vildtlevende elge i skoven, næsten ude ved vejen! Den ene stak af med det samme, men den anden stod stille længe nok til at blive foreviget:

Det er dælme ikke hver dag, man er så heldig! Super fedt!

På vej videre kom vi tilfældigt forbi en dyrekirkegård, som vi lige svingede ind om og kiggede på.

Et rigtig fint og hyggeligt sted. Sådan en burde vi også have hjemme på øen.

Så var det frokosttid. En durumrulle på “Pizzaria Restaurang Laguna” blev det til. Kæmpestor og rigtig lækker.

Søreme om ikke vi også kom forbi en flot køer, da vi drog videre:

HELT tæt på! 🙂

Vi kørte efter en del forladte steder – alle aldeles uden held :-/ Et sted var spærret af, et andet kunne vi ikke finde, og et tredie var militært og ikke så forladt-agtigt mere.

Men vi faldt dog over denne lille perle på en afsides vej i det skånske opland:

Et lille hus, der stod til salg (dansk ejer kunne vi se på tlf.nr.) – helt overladt til sig selv, med døren åben og det hele.Så vi tog et par billeder, inden vi kørte videre:

En madopbevaringskælder udenfor.

Vi slog også et smut forbi en flot, forladt bygning vi så i går. Men desværre var der strengt adgang forbudt, så det blev kun til et billede udefra:

Dernæst kørte vi retur til Älmhult og fik svensk pizza på “Pizzaria Krikors”. Endnu en gang lækker pizza! Nu er pizza-depoterne vist også ved at være fyldt op 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *