Californien

Dag 13 – Bodie, Carson

Først et billede af vores hyggelige, lille motel:

Dagens hoved-udflugtsmål var Bodie, der er USA’s største, bevarede guldgraver spøgelsesby. Byen har sin oprindelse helt tilbage i 1859, hvor Waterman S. Body fandt guld her.
Der har boet omkring 10.000 mennesker i byen omkring 1880’erne, hvor guldfeberen var på sit højeste. I dag er der kun ca. 5 procent af bebyggelsen tilbage – resten er blevet udraderet af ildebrande, desværre. Men RIGTIG mange bygninger og ting er alligevel blevet bevaret, og det er helt fantastisk at gå på opdagelse i byen!

Herunder følger lidt billeder derfra:

Vejen til Bodie er LANG! Det må ha’ været noget af en tur i hestevogn …

Fotograferet ind igennem vinduet på byens hotel – gammelt billardbord m.v.

Da vi godt solskoldede var blevet færdige med Bodie, kørte vi til Carson City for at finde aftensmad og et motel.Vi fandt et billigt motel “Best Value Inn” og mad på en italiensk restaurant. Og så tog vi lige en geocache, inden Gry og Peter skulle en tur i poolen 🙂

Et fiskehjul til at hejse cachen ned …

… og ned kom en KÆMPE edderkop fra træernes skygge 🙂
Herunder følger et billede Gry tog i går, hvor varmen lavede regnbue ring omkring vores skygger på asfalten 🙂  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *