Arizona

Dag 6 – Grand Canyon, Tuba City

Dagens primære udflugtsmål var Grand Canyon, som vi alle havde glædet os til at se.
På vejen derop fandt vi et par geocacher, bl.a. på en forladt flyveplads; Grand Canyon Airlines – et par km ud af en grusvej. Det var faktisk ret fantastisk at se, og sådan et sted vi kun ser på grund af Geocaching.

Amerikanske postkasser.
 Vel fremme ved Grand Canyon nåede vi lige akkurat frem til billetlugen, så begyndte det at regne. Umiddelbart var der kun et mindre, mørkt område på himlen at spotte, så vi beredte os egentlig bare på at vente, til solen atter kom frem. Men ak … som vi kunne læse i den udleverede brochure, er uvejr over Grand Canyon MEGET almindeligt. Og uvejr – DET fik vi!

Her er lidt video (man kan godt lige ane, at både vej og vejsider er hvide af hagl):

Et af de meget få udsigtsbilleder, vi nåede at få.

Og endnu et.
 Regn gik over i heftig regn og direkte videre til hagl og torden. Temperaturen faldt til 7 grader i løbet af ganske kort tid.
Men hvad der næsten var allerværst var, at hele Grand Canyon blev indhullet i tåge og dis 🙁

Gry laver snebolde 🙂

Udsigt efter uvejret.
 Med et stramt program, en rute der skal gennemkøres i et vist tempo for at det hele kan nås, var der ingen mulighed for at blive og vente på opklaring. Så Grand Canyon blev en NOGET anderledes oplevelse end forventet. Skuffende, ja – men helt ærligt var det voldsomme vejr også noget af en oplevelse, vi egentlig ikke ville være foruden. Vi grinede og grinede, og sagde WHOOOW mange gange 🙂
Så lille jyske haglbyge hjemme i Danmark – go home! 😉

Gry foran en canyon længere nede af vejen.
Vi fortsatte i retning mod Tuba City. Landskabet var fabelagtigt smukt!
En stor del af området derude er indianer reservat. Det var rigtig trist at se, hvordan de lever og bor 🙁 De sælger kunsthåndværk og smykker i boder langs vejene, for at tjene til dagen og vejen. Smukke ting – men man kan jo ikke købe det hele …

Sådan bor indianerne i dag …
Ved Tuba City ligger Dinosaur Footprints. Der svingede vi ind og fik en guidet tur af en lokal indianer (det er dem der ejer jorden, hvor fodsporene befinder sig).
Hold da op (!!!) en masse dino fodspor! Virkelig imponerende! Bl.a. også fra en T-Rex … et mere end 2 meter langt fodspor. Fantastisk sted!

Vi fik en stump forstenet, rød koral med hjem som souvenir af guiden. Hele området har en gang været under havet, og der var rigtig mange af disse forsteninger rundt omkring. Jeg fandt senere en lidt større og flottere selv 😉

Gry foran T-Rex fodsporet.
Dernæst satte vi kurs mod Page for at finde overnatning og aftensmad. Det viser sig at Page huser smukke Lake Powel, så vi har ramt en turistby, og det endda lige til weekenden, så for første gang oplevede vi “No Vacancy” skilte ved motellerne. Men vi fandt et (dyrt) logi på Budget Inn. Til Gry’s store glæde – med pool 🙂

No Vacancy …

Vi bor lige ved siden af (Nightmare on) Elmstreet …

En stump regnbue bag bygningen ved siden af Pizza Hut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *