Nevada

Dag 9 – Las Vegas

Vi spiste morgenmad på Roxy’s Dinner, hvor vi fik rigtig dejlig mad. Indretningen er rigtig flot! Klassisk 60’erne stil.

Efter morgenmaden drog vi på vaskeri. Når man pakker så let, for at kunne få mest muligt med hjem, så må man vaske ind imellem 🙂

Dernæst tog vi ud i byen og fik et par geocacher i hus, bl.a. ved et museum for gamle Las Vegas lysskilte. Desværre kunne man ikke se ret meget udefra, og museet har ikke åbent endnu (der gik håndværkere), men langs vejen kunne vi i hvert fald se nogle af de renoverede skilte.

En anden cache var ved et drive-in kapel. Her kunne man vælge sit bryllup ud fra en “menukort”, og så blive viet i bilen 🙂 Mindste pris – for musik og ceremoni – 25 dollars (omkring 150 DKK).

Da vi var på vej hen til kapellet, kørte en bil med lokale forbi, og der blev råbt “Don’t do it!” ud af vinduet … 🙂 

Efter caching kørte vi ud til et af de så berømte outlets og fik shoppet lidt. 

Til aften kørte vi hen til hotellet; “Venetian”, der er bygget over Venedig tema. Whauw, det er flot lavet! Kanaler, gondoler, de mest kendte bygningsværker, herunder Rialto broen. Virkelig gennemført og imponerende!

Venetian – indendørs!
Her spiste vi aftensmad på Johnny Rocketts, som laver mega gode burgere, og samtidig er indrettet som gammel diner. 
Her står små jukebokse på bordene, hvor man for 5 cents kan ønske et musiknummer. Meget hyggeligt 🙂

Bagefter tog vi på foto tur ned af The Strip. Der ser jo helt fantastisk ud med alle de lysende skilte, og forskellige shows foran nogle af hotellerne. Men vi nåede slet ikke igennem det hele. Omkring kl. 01.30 om natten gav benene op og vi tog en taxi retur til bilen, og strøg retur på hotellet og på hovedet i seng 🙂

Las Vegas har ikke rigtigt levet op til vores forventninger. Det er helt sikkert et spektakulær by, der er et besøg værd. Men samtidig ER der altså også “bare” en storby. Og til vores overraskelse var der heller ikke sikkert at bevæge sig rundt, selv på The Strip. Både Gry og jeg havde nærgående lommetyve på visit, og selvom de ikke fik noget ud af det, da vi havde vores værdier opbevaret rigtig godt, var det alligevel rigtig ubehageligt 🙁

Vi havde oprindeligt overvejet at blive i Vegas en ekstra nat, men det har vi ikke rigtigt lyst til mere, så vi drager videre.

Hotellet i dagslys.

Hotellet har et rigtig lækkert pool-område på taget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *