Spanien

Dag 6 – Elx m.m.

Første punkt på dagens program var en tur til Elx, hvor der ligger en palmeskov, som nærmest er byens varetegn.

Men inden da havde Peter en overraskelse til os, sagde han :-)Det var en god overraskelse, for der var et stort marked, blot få hundrede meter fra hvor vi bor. Det havde Peter set, da han hentede morgenbrød.Det var lidt af et scoop.

Da vi efterfølgende fandt den rette, præsentable palmeskov i Elx, var det et både flot og hyggeligt sted.

Palmeskovens længste “skorstens”palmetræ.

Gry foran et appelsintræ.

Et lille hvil med indlagt jordbær-spisning 🙂

Da vi havde fået set palmer nok, satte vi kurs mod nogle sletter udenfor Elx, hvor der med lidt held kan ses vilde flamingoer.Det havde vi desværre ikke held med. Her var kun fiskehejrer i dag.

Til gengæld “faldt” vi over en vildtlevende stor ged, der netop havde fået et kid – stadigvæk usikker på benene.

Jeg sneg mig så tæt på, jeg turde – men det blev ikke ret tæt, for jeg var bange for at skræmme dem.

Næste punkt på dagsordenen var en forladt militær luftpudebådsfabrik. Her følger lidt billeder derfra:

Her voksede også min nye yndlingsblomst. En eller anden form for sukkulent med flotte blomster. Jeg må finde ud af, hvad det er for en, når vi kommer hjem 🙂

Ved siden af lå en dejlig strand, hidrørende en lukket lagune med dejlig lunt vand (ca. 4-5 grader varmere end havet omkring Spanien i øvrigt). I dag var her pålandsvind og ikke et øje – og vi lider stadigvæk efter gårdsdagens solskoldinger, så vi kørte videre 🙂

Aftensmad på “Grill Flavour” i Gran Alicant centret. En lidt blandet fornøjelse. Og derefter en omgang Airhockey 🙂

Således fik feriens sidste hele dag ben at gå på …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *