New Mexico

USA 2018 – Dag 6 – Pie Town og et kæmpe radioteleskop

Torsdag d. 30. august 2018:

Til vores overraskelse, kunne vi i dag spare lidt på vores egen indkøbte morgenmad, for her var for en sjælden gangs skyld en nogenlunde ordentlig morgenmad med i prisen på motellet (hurra!).

Da vi havde spist og pakket vores ting og sager ud i bilen, kørte vi i den lokale Walmart for at proviantere inden dagens meget lange køretur i retning mod Roswell i New Mexico.Det blev en noget stor shoppetur på halvanden time, hvor der ikke kun blev provianteret mad, men også ganske meget billigt tøj 🙂

Men så var det også bare at få fyldt tanken på bilen og komme af sted …

Stadigvæk meget grønt.

De små, mørke prikker er kvæg 🙂

Vi kørte og kørte derudaf, og passerede den ene lille by efter den anden. En af de mere finurlige var “Pie Town”. Her var vel nærmest kun 4-5 huse, og de skiltede ALLE med, at de solgte pie 😀

Mange møller til vandboringer. Han er nok samler 🙂

Skilt vi relativt ofte møder.

Udover bare at køre derudaf, nåede vi også forbi VLA (“Very Large Array”), hvor man for sølle 6 USD pr. snude kan komme ganske tæt på de imponerende radioteleskoper, i alt 27 stk. Hver af dem er 25 meter i diamater og vejer 230 ton.

Alt det teknisk omkring hvad radioteleskoperne måler, og hvad disse data bruges til, kan læses på VLA’s egen hjemmeside: 


www.vla.nrao.edu

Denne blomst er bare overalt langs vejene, hvor vi kører.

Vi forsøgte at komme ud til en lokal, lille spøgelsesby (der kun består af en renoveret kirke og så et tårn brugt til at hejse malm op), men man kan ikke køre offroad med en lejebil som vores, måtte vi sande 🙂 Så vi kastede håndklædet i ringen og vendte om.

Peter kunne ikke nære sig for et bil billede endnu 🙂

Efter godt 500 km kørsel – og med godt ømme kroppe – nærmede vi os endelig Socorro, NM hvor vi gjorde holdt for natten. Vi fik en smule regnvejr med på vejen, eller … det var vel nærmest kun en lille byge. Men det gav et flot lys ud over landskabet:

Temperaturen holder ca. 30 grader fortsat, selvom alt er meget grønnere. Det virker lidt naturstridigt på en eller anden måde 🙂

Vi fik fantastisk dejlig mad på byens bedst ratede restaurant; “Bodega Burger Co & Lounge”, og fik samtidig booket motel til natten.

I morgen bliver også delvist en køredag, så vi kan nå ud til Roswell, der er rejsens østligste punkt. Vi vil godt have “god” tid til turen retur langs Mexico’s grænse, så derfor lægger vi noget ekstra køretid nu.

One thought on “USA 2018 – Dag 6 – Pie Town og et kæmpe radioteleskop

  1. Ligner en gul marguerit lidt, så måske det er den gule marguerit-rute i er på 😉
    Det ser så fedt ud. Glæder mig til at læse om Roswell – vil jeg sååå gerne se selv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *