Cypern

Dag 4 – Paphos og omegn

Morgenmad på terrassen, solskin, lidt diset, men hurtigt igen meget varmt.

Efter morgenmaden pakkede vi badetøjet for at køre mod Paphos og finde et sted at snorkle lidt.Undervejs kom vi forbi banan-plantager (igen). Dem har de mange af herovre.

Bananer, bananer, bananer 🙂

Da vi kørte videre, fik jeg pludselig øje på noget i det fjerne, og fik dirigeret os og bilen nærmere:

Spektakulært! Et strandet skib kun 5-10 meter fra klippekysten.

Her fotograferet tættere på:

Og herunder samme foto efter en tur igennem et billedbehandlingsprogram:

En vrag-selfie blev det også til 😉

Peter tog en snorkletur ud til vraget, men Gry og jeg solede os på vores lille klippeplateau, hvor vi kunne være helt uforstyrrede.

En noget speciel solbade-plet 🙂

Herunder følger billeder fra Peters snorkletur, taget med GoPro kamera:

Vi spiste frokost i Coral Bay på “Dionysos Cafe Bar”. Her fik vi den lokale pitabrød-variant, der – bortset fra den totale mangel på dressing – smagte ganske godt.

Med mad-depoterne tanket op, kørte vi til Paphos, hvor vi havde booket solnedgangstur hos “Paphos Segway Tour”.

Sikke en oplevelse! To timer på segways, flere flotte Paphos sights, og fabelagtige tourguides! Det kan ikke anbefales varmt nok!

Herover er billeder fra “kravlegården”, og herunder nogle af dem guiderne tog af os undervejs:

Hele holdet på Paphos havn – YMCA 🙂

Gry foran fyrtårnet “Bil(l)”.

Vi fik ved samme lejlighed historien bag det strandede skib “Edro III”. Skibet gik på grund for tre år siden pga. en beruset kaptajn. Det hævdes, at skibet vil blive forsøgt fjernet (der ligger tidligere fejlslagne forsøg forud), men det lød ikke rigtigt som om cyprioterne selv tror på det 🙂

Vi fik efter touren anbefalet spisestedet “Mother’s Restaurant”. Her fik vi lokal mad, bl.a. fik Peter og jeg “Afelia”, der er rødvinsmarineret svinekød med koriander, der er langtidsstegt i ovnen. Det smagte virkelig godt.
Betjeningen var fantastisk god. Tre ældre herrer, der gav hånd både når gæsterne kom og gik. En restaurant der varmt kan anbefales, og hvor priserne oven i købet er i bund.

Efter maden kørte vi retur til sommerhuset, og endnu en dag var forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *