Cypern

Dag 7 – Akamas Tour

Vi måtte op kl. 06 for at være klar til afhentning i Paphos ved 8-tiden. Her blev vi samlet op til en heldagstur i Landrover med “Eco Tours”.

Tidlig morgen på Cypern.

Vores guide; Andreas – der samtidig er indehaver af Eco Tours – var bare supergod på alle måder! Han har et hav af viden, som han kontinuerligt øste ud af.

Vi var 7 deltagere med på touren, to engelske par, hvoraf det ene var på bryllupsrejse (og oprindeligt fra Sri Lanka), og så os tre.

Første punkt på dagens program var en times vandring i “The Avakas Corge”. Vores guide havde sørget for at vi ankom præcis før alle andre, så vi havde stedet for os selv. Et rigtig flot sted, der minder lidt om et mini Antilope Canyon.Slugten er dannet i tidernes morgen, da Cypern endnu befandt sig under havets overflade. Vi så også forstenede muslinger, som vidnesbyrd om øens historie.

Den fastkilede klippe har siddet der siden sidste store jordskælv.

Da vi kom retur til parkeringspladsen, var her ikke længere tomt, men derimod fyldt med Landrovere:

Gry foran “vores” Landrover.

Vi kørte videre til “Lara Bay”, hvor der indtil for 10 dage siden var baby-skildpadder. Nu var her tomt – alle skildpaddeæg var forlængst klækkede og ungerne kravlet til havs.

Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, men vi fik trods alt hele fortællingen om hvordan de hjælper disse truede dyr, og vi fik set stedet.

Lara Bay.

Sea Daffodils.

Da vi hoppede i bilen i morges, nævnte Peter “Den Blå Lagune” for guiden, for vi troede det var der, vi skulle bade i dag. Guiden sagde, at han slet ikke kører til Den Blå Lagune, medmindre det er private tours. Meeen … senere på dagen foreslog han os at ændre dagens tur, så vi kunne komme til Den Blå Lagune alligevel. Og det ville vi alle gerne! 🙂

Man kan kun komme til Den Blå Lagune enten med båd eller med terrængående køretøj. Ingen asfaltveje fører hertil. Så det var en fantastisk mulighed at få.

Udsigt undervejs.

Udsigt til bilen i landskabet.

Indefra et kapel vi besøgte. Baby-figurerne symboliserer helbredelse af børn.

Og så ankom vi til Den Blå Lagune. Smukt, smukt, smukt!

Krystalklart vand – et helt eventyrligt sted.

Efter at have badet, kørte vi videre mod vores frokoststed ved “Afrodites Bade”.

Udsigt undervejs.

Vi spiste frokost på “Baths of Aphrodite Restaurant”, hvor vi fik fra ok til ringe mad – men denne udsigt:

Da vi var blevet mætte, gik vi ned til selve “Afrodites Bade”, der egentlig bare er en pæn plet i skoven med klart kildevand.

Afrodites bade.

Afrodite-selfie 🙂

Dernæst kørte vi så småt hjemover, stadigvæk igennem Akamas flotte og vilde natur. Igennem små landsbyer og lidt op i bjergene.

Et øjeblik truede det med regn, men det blev ved truslen.

Vores guide inviterede på cypriotisk kaffe på en lokal kaffebar i en lille landsby:

Og så var dagens tour sådan set slut, og vi blev sat af ved vores bil i Paphos.

Vi kørte ned til havnen og spiste aftensmad på “Captains View Bistro”, hvor vi fik god mad (på nær isen til sidst) og ok betjening.

Dernæst vendte vi næsen hjemover. Godt trætte ovenpå en lang, men rigtig dejlig, dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *