Cypern

Dag 10 – Sidste dag, og flere dyr :-)

Den sidste dag er oprunden. Tidligt op og pakke færdigt, så vi kunne være klar til afgang fra sommerhuset kl. 10.

Den gule Landrover, Peter har kigget langt efter hele ferien 🙂

Vi overraskede Gry med et genvisit i katteparken 🙂 Åhh, pelsterapi for alle pengene!

Til sidst fik Peter trukket os af sted videre 🙂 Vi sagde pænt farvel til de søde katte og donerede en sjat penge til hjælpearbejdet, hvorefter vi begav os af sted mod næste mål; “Sanctuary of Aphrodite”, der står opført på Unesco World Heritage listen. De ældste ruiner her kan dateres tilbage til det 12. århundrede før Kristi fødsel.

Dernæst stod den på frokost i nærmeste by; Erimi – hvor vi fik dejlig mad på “The Buccaneer Pub & Restaurant”.

Peter gik på opdagelse på den anden side af vejen, hvor der var en forladt butik:

Næste punkt på dagsordenen var Kamel Parken udenfor Mazotos.
GPS’en var ikke videre samarbejdsvillig, så vi kørte i stedet efter de fine dromedar (??) skilte:

Vi fandt hurtigt ud af, at det også er her de lokale kommer og hygger sig på sådan en søndag. Det koster kun 3 Euro at komme ind, og så er her – udover dyrepark – også swimmingpool og masser af legesager. Et rigtig hyggeligt sted.

Peter så en Landrover …

Kælen dromedar.

Struds, MEGET tæt på …

Så er der dømt ridetur! 😀

Gry fodrer de mange dromedarer.

Rigtig hyggeligt, og meget kælne dyr 🙂

Efter endnu mere pels-terapi denne dag, og nu med en umiskendelig lugt af dromedar overalt, kørte vi videre. Vi har en halv nat foran os på et lufthavnshotel, inden afgangen mod Danmark.
Hotellet hedder “Sveltos Hotel” og er kvalitetsmæssigt milevidt fra “Largos hotel, hor vi overnattede første nat. Her er virkelig lækkert for at være et billigt hotel. Vi fik velkomstdrinks, da vi ankom, og virkelig sød og hjælpsom betjening. her er rent, pænt og dejligt.

Vi nyder den sidste solnedgang inden afrejse …

Rejsens sidste måltid indtog vi på “Pelagos Mediteranian Bar & Grill”, hvor vi fik bord HELT ud til havet:

Udover fantastisk udsigt, fik vi også bare rigtig lækker mad, til en ganske billig pris. Bestemt et anbefalesværdigt sted!

Hjem og sove, op igen kl. 03.00 og hapse en hurtig bid brød inden afgang til Larnaca lufthavn.
En hektisk flyvetur hjem, bl.a. via Athens lufthavn, der er noget af et mareridt som transfer-lufthavn. Men reddet af 2 gange forsinkede fly, nåede vi det hele og landede planmæssigt på Bornholm ved 13-tiden 🙂

Cypern har vi ikke set det sidste til. Her er meget mere gemt til os, og vi vil elske at komme tilbage! Det føles egentlig som om vi kun har fået set meget lidt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *