Tjekkiet

Prag

Åhh manner, Prag er en dejlig by! Stemningen, duften … ja, Prag DUFTER – nøjagtigt som storbyer kan STINKE af bilos, affald osv. Her er det bare modsat :o)

Og Prag er SMUK! Ikke ganske så smuk som Venedig, men Prag indtager en flot 2. plads i den sammenhæng.
Her vil jeg gerne tilbage!

En lille bid af Prag (foto: © Tanja Bromley)Vi har været på guidet undergrundtur og bl.a. set en gammel fangekælder. Det er ikke let at forestille sig, at de bygninger vi har gået rundt i under jorden, engang var over jorden – men det er ikke desto mindre tilfældet.
Vi var på tur med Prague Special Tours, og igen var vi heldige med en meget dygtig guide. Dog noget svær at forstå. De taler ikke et ret godt engelsk i Tjekkiet – og det er helt generelt.

Turen sluttede af med lidt til ganen i en af de mange restaurantkældre:

Utrolig stemningsfuldt. (foto: © Tanja Bromley)Dernæst var det tid for sightseeing OVER jorden – ude i det dejlige solskin :o)
Vi gik en tur over Karlsbroen, men den er druknet i turister og kræmmere her i højsæsonen, så vi drog hurtigt videre.

Vi tog ud til Luna Park, der ligger lidt i udkanten af byen. Det er et lille, temmelig gammelt og små-primitivt tivoli, der består af nogle enkelte faste og en del rejsende forlystelser. Det ligger lidt øde for sig selv, og på sådan en hverdag er det gabende tomt og stille. Så ingen køer til os, selvom det er højsæson :o) 
Endnu et af de guldkorn, vi har samlet op på Tripadvisor o.l. steder.

Gry & Peter i radiobilerne i Luna Park (foto: © Tanja Bromley)Der er det særlige med forlystelserne i Prag (og Polen), at de vist ikke helt er underlagt samme krav som i Danmark … i hvert fald kan tjekkiske radiobiler powerslide, hvilket vi ikke helt er vant til :oD


Om aftenen tog vi af sted på endnu en guidet tur. Denne gang en såkaldt Ghost Tour, der foregår efter mørkets frembrud.
Det var en helt fantastisk tur med en rigtig sød guide, der virkelig kunne sit kram. Undervejs blev vi endda overrasket af selveste døden i den gamle bydels mørke gyder:

Manden med leen … fremkaldte mange skrig :o) (foto: © Tanja Bromley)Jeg optog også en lille video fra Prag centrum ved aftentide:

Flere billeder fra dagen kan findes via linket HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *