Bulgarien

Bulgarien – Dag 3 – Varna

Efter morgenmad i lejligheden kørte vi til Varna, der ligger godt 2 timers kørsel fra Nessebar.

Første stop var”Inhom Glasværk”, men det lykkedes os slet ikke at finde stedet, og vi spekulerer på, om det mon er lukket (eller om vores koordinater har været helt ude i skoven).

Dernæst kørte vi til “Monument of the bulgarian-soviet friendship”, der er et virkelig flot og pompøst monument. Desværre er det ved at forfalde lige så stille, fordi Bulgarien ikke har råd til vedligehold. Det er en skam!

Herunder følger lidt billeder derfra:

Lejebilen med monumentet i baggrunden.

Vi snød og sprang halvdelen af trapperne over – så her er udsigten midtvejs 🙂

Lidt tættere på.

Helt oppe.

Gry fordriver tiden udenfor monumentets indre sammen med mig, men Peter er gået herind:

Trapper indeni monumentet.

Udsigt fra monumentets øverste del.

Flere indvendige trapper.

En gang – med russisk stjerne for enden.

Stjernen tættere på.

Et sidste monument-foto.

Da vi havde kigget færdig, var vi ved at være godt frokost sultne. Gry og jeg ville gerne have Subway sandwich, så vi satte GPS’en i sving og endte i “Grand Mall”, der er Varna’s største indkøbscenter.

Peter fik lokal mad til frokost.

I centret gemte sig, til vores store overraskelse, et retro museum med biler og effekter fra 1944-1989.

Det var vi nødt til at kigge nærmere på, om end forventningerne ikke var ret høje.

Men vi blev godt nok positivt overraskede! Det er et virkelig flot sted (og stort), og alt er totalt gennemført lavet.Her er primært biler, men også utrolig vellignende voksdukker, og så en hel stribe andre effekter fra perioden – imponerende mange faktisk.

Herunder følger lidt billeder derfra:

Mig og Lada 1200 – naturligvis 😉

Nogle af de flotte voksdukker.

Også Robert De Niro samt Al Pacino.

Mere uimodståelig Lada – ren nostalgi 🙂

Efter museet kiggede vi lidt på butikker, og fik også shoppet lidt småting. Men vi tog ikke den helt store tur rundt i centreret, for vi skulle videre …

Næste stop var “Den forstenede skov”, der ligger lidt udenfor Varna. 

Gry fik et par hunde-venner på P-pladsen 🙂 Herreløse og super søde.

Imponerende 800 meter forstenet skov:

“Den Hellige Cirkel”. Den skulle være sammenlignelig med Englands “Stonehenge” – et spirituelt og magisk sted.

Mig i den hellige cirkel.

Særlige sten lægges der små sedler i med ønsker.

Den hjerteformede kærlighedssten (det er hullet, der er hjerteformet – ikke stenen).

Her fra bagsiden. Bemærk at her lægges mønter. For at købe sig kærlighed?

Jeg ved det ikke.Efter en lang og begivenhedsrig dag, fandt vi aftensmad på “Tarantula”:

Gennemført tema 🙂

Og tegne-dækkeservietter fik vi alle tre?

Restaurant-selfie 🙂

Maden var rimelig, men ikke noget vildt. Der var nu heller ikke særlig mange mennesker.

Så var der kun tilbage at finde hjem til lejligheden og i seng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *