Bulgarien

Bulgarien – Dag 5 – Old Nessebar

I dag tog vi en dejlig, langsom start på dagen herhjemme i lejligheden. Sidst på formiddagen kørte vi så til den gamle del af Nessebar, der står opført på UNESCO’s verdensarv-liste.

Her slentrede vi rundt indtil midt på eftermiddagen og bare hyggede.

En del af den gamle bymur – hovedindgangen.

Bagsiden af muren.

Her er meget stemningsfuldt, men også meget turistet! Det minder lidt om den gamle bydel på Rhodos – ikke stilmæssigt, men turistmæssige. Her er butikker overalt, og de sælger stort set det samme tingel-tangel allesammen.

Stemning

Mere Stemning.

En af de gamle kirker.

Ruinerne fra en anden gammel kirke.

Endnu en kirke.

Gry i bybilledet 🙂

En af de snævre gader.

Til frokost var vi så heldige at falde over en lille, hyggelig restaurant, der foldede sig ud bagved de turistfyldte stræder. “Mi Casa” hedder den, og den er virkelig bare gennemført indrettet i hyggelig vintage-stil.

Restauranten set fra indgangen.

Vi fik dejlig mad, igen til meget små penge. Ca. 80 DKK for frokost, inkl. drikkelse.

Familien samlet i restauranten.

Gry mødte en kat 🙂

Vi slentrede videre, og besluttede os for en is, inden vi kørte videre.

Så er det istid! 🙂

Godt mætte og nedkølede kørte vi videre til den nye del af Nessebar, hvor vi gik på opdagelse i nogle af de mange butikker. De fleste rigtig interessante butikker havde desværre middagslukket, men vi fik da kigget os omkring.

Til sidst på vores spadseretur kom vi forbi en fyr, der laver midlertidige tatoveringer. Det var Gry og jeg nødt til at prøve! 😉

Han er virkelig dygtig, ham her – det må man give ham. Så nu er vi flot pyntede 🙂 Spændende at se om de holde de 3 uger, vi blev lovet …

Aftensmad spiste vi i dag på den italienske restaurant; “Palazzo”. Det var bestemt ikke nogen udsøgt fornøjelse :-/ Maden smagte af absolut ingenting!

Vi kørte derefter et smut forbi Janet supermarkedet og fik handlet lidt små-fornødenheder – og så retur til lejligheden til aftenhygge med kortspil 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *