Vulkaner og døde lejebiler – Tenerife – Dag 3
Det var tiltrængt med et par kopper (stærk) spansk kaffe til morgen, ovenpå en noget støjende nat. Det kunne godt mærkes, at det er blevet weekend her i boligkomplekset …
Stadigvæk intet nyt fra vores russiske kontakt. Den hvide pind er skudt af sted efter Internetforbindelse.
Dagens udflugtsmål var den vestlige del af øen. Derude hvor motorvejen ophører og erstattes af idylliske bjergveje for en stund.
Men allerførst et par billeder af den meget flotte natur, der befinder sig lige uden for Costa del Silencio, hvor vi bor:
Det er sådan en lille, tør og rå oase – som vi dagligt nyder, når vi kører fra lejligheden.
Nå, men tilbage til dagens tur …
Vi var ikke forberedte på, hvilke smukke udsigter, der ventede os i dag. Vi kørte op til den lille by “Masca” ad en ganske smal og meget snoet bjergvej – og inden vi fik set os om, blev vi mødt af disse bjergtagende udsigter:
Det er virkelig noget af det smukkeste natur, vi nogensinde har set. Hele samspillet af de rå klipper, de utrolige farver, og den snoede vej igennem det hele. Det er noget, der bestemt bør opleves, hvis chancen byder sig! Smukt med smukt på!
Og selvfølgelig lå der den hyggeligste lille café, der hvor udsigten var allerbedst. Der – lige der – spiste vi en rar lille frokost på første parket. Og bagefter blev vi siddende, lidt længere end bare en stund og sugede det hele ind <3
Temperaturen sneg sig lige så stille op imod de 31 grader, da vi på vores færd videre i en lille landsby fik øje på noget udvinding, vi var nødt til at kigge nærmere på.
Der udvindes ikke længere. Det hele står forladt. Men vi gætter på, at det er de mineralholdige lag af gammel aske, der har været målet.
Når man ser sådan et spind, vil man nødigt gætte på edderkoppens størrelse …
Vi kørte videre og ankom sidst på eftermiddagen til “Garachico”, der efter sigende er Tenerifes smukkeste by.
Byen blev jævnet med jorden (læs: dækket af lava) under et vulkanudbrud i 1706 – og den nye by er sådan set bygget ovenpå.
Det hele er derfor meget råt her. Og i dag blev det kun understreget af, at solen lige så stille forsvandt i en dis fra bjergene – og vinden havde godt tag i havet. Se billederne herunder:
Men smukt er her. Virkelig smukt på alle måder:
Så selvfølgelig fandt vi også noget, der er smukt på sin helt egen måde 😉
Udsigt over byen, lidt oppefra.
Op ad dagen fik vi et tiltagende problem med vores lille lejebil. Bremserne hylede næsten hele tiden, og lyden var ved at drive os til vanvid! Oveni dette havde vi en lille “episode” med den i går aftes, hvor motorlampen begyndte at lyse, hvorefter bilen hostede og spruttede og mistede kraft. Her fik vi den listet ind på en tankstation, og efter den havde været slukket, kørte den upåklageligt igen.
Nu besluttede vi, at nok var nok! Bilen måtte retur til Interrent! Den virkede ikke ret sikker at køre rundt i – og slet ikke i bjergene.
Men det var ikke så let at få hold i de her Interrent. Så vi besluttede at køre ud til deres kontor i lufthavnen, hvor vi hentede bilen i onsdags. Vi nåede ikke en gang derud, så lyste motorlampen igen og bilen hostede sig lige så stille i stå – midt på motorvejen!
Igen kunne den heldigvis genoplives, men nu var det bare at køre den forsigtigt, for hvis farten kom op over 80, begyndte den at hoste igen.
Vi listede ud til lufthavnen …
Her fik vi – uden bøvl, og ventetid – ombyttet den lille Fiat til en Renault Clio …. en mørkebrun Renault Clio …
Fiat’ens sidste tur op ad de stejle bjergveje.
Derefter kørte vi til Los Christianos og fik dejlig aftensmad på den hollandske restaurant “Dutch Harbour”, inden vi vendte snuden hjemover til lejligheden, så vi også lige kunne nå at få vasket tøj til de næste dage.