Tyrkiet

Dag 5 – Alanya – Impulsiv billeje

Efter morgenmaden gik jeg ned og fik massage, mens Peter tog imod:

Vores lejebil i de næste to dage! 😉

Ja, den gik ikke længere – vi måtte af sted på opdagelse. Og efter Land Rover turen for nogle dage siden kunne vi konstatere, at der ikke var større fare ved at bevæge sig rundt i landet på egen hånd. Her er meget fredeligt, og befolkningen meget venlige.


Peter er helt pjattet med den lille, aldrende bil 🙂 Den har også allerede bevist sit værd på grusveje og stenveje i dag – ja, den er nok den bedst egnede lejebil til os, vi endnu har lejet 😀


Vi satte af sted og kørte mod første stop, som på Google Maps var beskrevet som colosseum.

En gammel akvadukt undervejs.

Men det her colosseum viste sig at være af nyere dato, end vi havde forestillet os. Det var nemlig de forladte rester af et kopi colosseum, hvor der har været forestillinger for turister, antager vi 🙂

Indgangspartiet udefra.

Indeni arenaen.

Et fint ko kranie.

En af vognenen, de har brugt.

Lige ved siden af ligger resterne af en gammel bro; “Aspendos Bridge”, som tyrkerne desværre har restaureret til noget alt for pænt:

Et flot syn alligevel.

Derefter satte vi kurs mod “Side”, der ligger små 57 km fra Alanya, i retning mod Antalya (hvor lufthavnen ligger).
Det var en god beslutning! Side er da en helt fantastisk by! Meget mere os, end Alanya. En helt anden stemning, mere historisk og mere hyggelig.

Vi vadede nærmest rundt i gamle, smukke ruiner. Jeg prøvede at begrænse fotomængden lidt, men det var svært og lykkedes vist ikke helt 🙂 Herunder en stribe billeder derfra:

Man går bare derudaf, forbi alle ruinerne.

Der skal efterhånden meget til at slå mig af pinden, når det handler om seværdigheder og udsigter. Men her blev jeg bare rigtig, rigtig imponeret. Der er så meget af det, og det er relativt velbevaret. Super anbefalelsesværdigt, hvis man kan lide den slags!

Da vi havde set os mætte – og naturligvis endt op med at vade Side tynd midt i den værste middagshede – kørte vi videre til vandfaldet i Manavgat, der er en rigtig stor, tyrkisk turistattraktion.

Vandfald-selfie 🙂

Vandfaldet er også ganske flot, men det falder ikke ret langt 😉 Farven er ret fantastisk.

Det var blevet sidst på eftermiddagen, så vi kørte mod “Mega Mall” i Konakli, ca. et kvarters kørsel fra Alanya. Her fik vi shoppet lidt, og kigget meget. Og vi sluttede af med aftensmad på “Metin’s Place”, hvor vi fik kanon god mad, og blev vartet op af den søde ejer, der var en festlig fyr 🙂

Lokal, tyrkisk ret med kylling – serveret i gloende hed stenskål.

Mætte og trætte kørte vi til vores hotel.

I morgen er sidste hele dag vi har hernede, og vi tager igen den lille, røde firehjulstrækker på tur 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *