Oklahoma Texas

USA 2017 – Dag 11 – Kvægauktion og verdens største bøffer

Vi stod tidligt op for at køre ud til Oklahoma National Stockyards, der er USA’s største marked med levende kvæg. 
Her er kvægauktion hver mandag og tirsdag, og turister er velkomne.

Her en kort video med en lille del af udsigten over stedet:

Et kæmpestort sted med masser af dejlige bøffer 😉

Auktionen indendøre.

Og endnu en kort video – her lidt cowboy arbejde:

Det var en rigtig stor oplevelse! Det kan varmt anbefales, hvis man kommer forbi Oklahoma City!

På vej videre kom vi forbi denne, lille butik:

Ejeren var meget, meget sød og syntes det var rigtig spændende, at vi er fra Danmark. Han ville vide, om vi har cowboys og rodeos i Danmark … vi måtte skuffe ham 🙂

Han spillede lidt på sin guitar, mens vi snusede rundt i butikken, og fortalte at han selv tidligere har været cowboy i rodeo.Vi kunne se på nogle plakater, at han også spiller musik professionelt (eller i hvert fald har gjort).

Det var ikke let at komme derfra, men rigtig hyggeligt. Til afsked fik vi en lille gave:

Det var rigtig sødt af ham! 🙂

Vi kørte videre og kom forbi den imponerende “Pony Brigde” med hele 38 brospænd:

Bagefter spiste vi en bid medbragt frokost i vejsiden.

En gammel lastbil undervejs.

Næste stop på turen var “Oklahoma Route 66 Museum”.

Et rigtig flot museum, men dog ikke ret stort. Herunder lidt billeder derfra:

Vi kørte videre …

Forladt gammel tankstation.

I Canute er der en del gamle motel-skilte:

Og andre gamle sager – her i Sayre 🙂


En bid af den gamle Route 66
.

Næste stoppested var “U-Drop-Inn Café” i Shamrock, Texas. Jeps, vel ankommet til staten, hvor alt bare er større 😉

U-Drop-Inn er endnu et Route 66 ikon – en smukt istandsat, gammel tankstation, der i dag fungerer dels som en slags museum, dels som en souvenirbutik.

Her er de sødeste mennesker. Bestemt et stop værd!

En gammel lastbil samme sted.

Indendørs.

På vores færd videre i Texas, endte vi som sædvanlig også offroad:

Og mens dagen gik på hæld, og vores kroppe værkede ovenpå en lang dag med meget kørsel, var de eneste moteller vi mødte, disse:

Ingen beboelige moteller i miles omkreds. Vi måtte sætte fart på, og i stedet satse på at nå helt til Amarillo allerede i dag, selvom det ikke lige var planen.

I Groom står et kæmpestort kors på 58 meter. Vi valgte at nøjes med et foto fra afstand, for at komme hurtigt videre:

Selvom vi havde travlt, og sulten også var begyndt at melde sig, skulle vi nu altså alligevel lige et smut ind forbi “VW Slug Bug Ranch” i Panhandle:

Her er en stribe af de gamle Folkevogn “bobler” gravet ned i sandet som pendant til “Cadillac Ranch”. Et site vi satser på at besøge i morgen.

Resterne af en gammel tankstation samme sted.

Henad kl. 21 nåede vi Amarillo. Møre, trætte og sultne.Så hvad bedre end at køre til “The Big Texan Steak Ranch & Brewery”. Et meget berømt steakhouse, hvor de bl.a tilbyder en 72 oz (2 kg!!!) bøf gratis, hvis man kan spise den (og tilbehør) indenfor en tidsramme på én time 🙂

Bænket ved bordet, klar til mad.

Peters bøf på 0,5 kg 🙂

Restauranten – og på podiet de to, der valgte at give sig i kast med 2 kg’s bøfferne (vi ved ikke, om de klarede det).

Musik ved bordet 🙂

Det var et stor oplevelse og en dejlig middag! Der er tryk på med turister. Vi måtte vente en halv time på bare at få bord.Men selvom her er turistet, er maden god, og betjening superb.

Efter en lang dag tjekkede vi hurtigt ind på vores motel og gik i seng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *