USA 2017 – Dag 20 – En kedelig og brat afslutning

Ovenpå gårdsdagens torden- og regnvejr, var det dejligt at vågne op til solskin i det lille, hyggelige hus 🙂

Dagens store udflugtsmål var Grand Canyon. Et sted vi også besøgte, sidst vi var herovre – men dengang indhyllet i tåge efter et voldsomt uvejr. Dette var altså revanche. Nu skulle det dælme lykkes at få set et af verdens allersmukkeste steder!

Derfor var vi også gået “all in” med helikoptertur og det hele. Og jeg erkender … vi har skævet til vejrudsigten nærmest konstant … det lover heller ikke for godt senere i dag :-/ Så vi har booket en formiddagstur!

Af sted til Grand Canyon Airport, hvor der er indvejning. Man får ikke lov selv at bestemme, hvor man vil sidde i helikopteren af hensyn til vægtfordelingen.

Og gæt hvem der vandt førersædet …. jeps, undertegnede – der er helt urimelig højdeskræk, og i forvejen har gjort mig mange spekulationer omkring det her “stunt” …

Men jeg sværger – jeg glemte alt om at være højdeskræk, da vi først var lettet. Det her med at flyve i helikoptere er det fedeste jeg nogensinde har gjort! Udsynet er fantastisk, og man svæver nærmest bare af sted, helt stille og roligt. Det er set, slet ikke som at befinde sig i et fly.

Og da vi så fløj ud over selve Grand Canyon … whauw! Aldrig har jeg set noget så smukt!
Og det selvom hele dalen er lidt diset og sløret pga. røgen fra de mange skovbrande i staten lige nu.

Et lille indblik i oplevelsen af at flyve ud over kanten til Grand Canyon kan ses i videoen her:

Billeder yder slet, slet ikke stedet retfærdighed. Men selvfølgelig knipsede vi løs alligevel 🙂
Herunder et udpluk:

Vi fik dog spændt lidt ben for os selv, da vi havde valgt at supplere helikopterturen med en Jeep tour langs canyon kanten. For det var sådan cirka nok det værste spild af penge :-/
Vi vil til enhver tid anbefale, at man tager sin egen bil med ind i parken og kører langs kanten. Det er meget, meget billigere, og man bestemmer selv, hvor man vil stoppe op og tage billeder.

Herunder lidt video fra et af stoppestederne på køreturen:

Vi spiste absurd dyr pizza til frokost (ja, de ved godt hvad tingene skal koste her i et af landets største turistområder!), og besluttede at vende næsen “hjemover” til det lille hus i Flagstaff.

Men undervejs hjem blev vores verden slået helt omkuld, da vi modtog besked hjemmefra om, at min kære far helt uventet var gået bort ;-(

Når livet slår et brat sving, er det bare benhårdt! Men det bliver ikke mindre hårdt af, at man befinder sig tusindvis af kilometer hjemmefra, kan jeg så fortælle!
Vi var i en mærkelig boble, et tomrum – og nærmest i trance fik vi styr på alt det praktiske med forsikringen, så vi kunne komme af sted hjem til Danmark.

Vi pakkede sammen i det lille hus, og gav værten besked om, at vi måtte tage af sted en dag for tidligt derfra. Og så kørte vi ellers mod Los Angeles, alt hvad vi kunne holde til. Kun afbrudt af en bid aftensmad på In-N-Out Burger i Kingman.

Og en bid natmad på den meget specielle McDonalds i Barstow, der er indrettet i gamle togvogne:

Vi fandt et overnatningssted kun et par timers kørsel fra LA, og imens var det blevet kontortid hjemme i Danmark, så vi kunne få fat i forsikringsselskabet, der lykkeligvis kunne skaffe os billetter hjem dagen efter.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er med en rejseforsikring! Jeg er lykkelig over at vi havde en, og at de dækkede! Akutte billetter hjem fra USA i højsæsonen er ikke billige!

Summasummarum så stod vi hjemme på adressen blot 2 døgn efter at vi havde modtaget den triste besked. Det havde vi slet ikke regnet med kunne lade sig gøre.

Og USA … vi kommer helt sikkert tilbage! Det er stadigvæk et helt fantastisk land at rejse i, og vi har slet, slet ikke set nok!

Denne post er reelt uploadet d. 3. september 2017 – men datoen er rettet tilbage for at passe med resten af rejsebeskrivelsen fra denne tur.