New Mexico

USA 2018 – Dag 9 – Ørken, Aliens og hvorfor man ikke skal køre Off-road i en Camaro

Søndag d. 2. september 2018:

Vi kørte mod White Sands National Monument, så snart vi havde spist morgenmad. Vi ville gerne være derude, inden heden for alvor tog fat. For det der med at vandre rundt i store sandklitter i mere end 30 graders varme er en relativt dårlig idé.

Forladte bygninger nær motellet.

White Sands er et stort område med kridhvide sandklitter. Det er bare ikke rent sand – det er derimod en slags gips blandet med det, vi kender som sand. Og White Sands er verdens største område med disse klitter af gips-sand. Knap 450 kvadratkilometer!

Et ret spektakulært område at bevæge sig rundt i. Men svært at fotografere. Og lettere blev det ikke, da solen forsvandt bag skyerne, og sandet herefter fremstår nærmest gråt. Men herunder er de billeder, det blev til:

Vejene ser du som om de er isglatte. Et lidt ubehageligt synsbedrag.

Selfie-tid 🙂

Utroligt nok er der også blomster her.

Vi kørte videre til “Mesilla” – en hyggelig by, der tidligere var mexicansk og derfor også er meget mexicansk i sit udtryk.

Vi spiste frokost på en hyggelig cafe:

Peter vovede pelsen med et rent mexicansk måltid, mens jeg mere konservativt bestilte pulled pork burger 🙂

Mexican Food 🙂

På vores videre færd vestover, gjorde vi holdt ved en stor kunsthåndværk- og souvenirbutik. Her havde de også fyrværkeri i MEGA size 🙂

Vi købte et par småting og kørte videre. Skyerne var nu næsten fordampet og solen havde fået magt igen.

Næste stop skulle være “Copper Queen Mine”, hvor vi skulle på tour i en gammel guldmine. Men inden vi fik set os om, havde GPS’en ført os ud hvor kragerne vender:

Udsigt fra forruden …

Og atter et øjeblik efter sad vi fast i det løse grus :-O

Lykkeligvis fik vi bilen fri med det tømmer og sten, vi fandt i området. Det var virkelig en skidt situation, for bilen er så lav, at den næsten lå på maven. Så vi var pænt lettede bagefter!

Da vi undersøgte nærmere, hvorfor GPS’en dog havde fået os sådan ud i vildmarken, viste det sig, at koordinatet til guldminen var helt forkert, og at den i stedet for et par kilometer væk i stedet befandt sig næsten 400 km væk …Så den blev taget af programmet! 🙂

Da vi kørte videre, begyndte min mobil pludselig at brumme og ryste helt vildt, og mit livs første AMBER-advarsel dukkede op på skærmen. Det er myndighederne, der udsender disse advarsler, og det kan dreje sig om alt muligt, fra kidnappede børn til giftudslip eller naturkatatrofer.

Jeg slog det op på nettet, og det viste sig at denne advarsel drejede sig om en efterlyst mand med to små drenge, i en grøn pickup. Han er efterlyst for mordet på sin samlever og en anden mand. “Bevæbnet og farlig” … heldigvis mødte vi ham ikke.

Næste stoppested var et af de her meget skæve, amerikanske steder. Det hedder “The Thing” og befinder sig i en souvenierbutik af samme navn.Sjovt nok havde stedet repremiere med en helt ny udstilling (museum) her i Labour Day weekenden, så vi kom ind og så noget spritnyt.

Det er et mærkeligt sted, som skal tages med et stort smil. Men kvaliteten af selve udstillingen skal man ikke kimse ad. Der er brugt mange ressourcer på at det fremstår flot og super præsentabelt.

Billederne herover afslører ikke “The Thing”, som er meget hemmelig 🙂 Hele essensen i stedet er, at man skal komme og se det selv.

Herunder et lillebitte kig på den kæmpestore, tilhørende butik med alskens sager:

Butikken gik vi selvfølgelig også lige på opdagelse i, inden vi kørte videre mod byen; “Benson”, der ligger ganske bekvemt i forhold til morgendagens besøg i Tombstone.

På vej ind mod Benson, rullede en af de hersens “thunderstorms” ind over området:

Og sikke et uvejr vi fik! Det tog ordentligt fat, mens vi var inde at spise lækre burgere hos “Pablos Steaks And More”. Da vi kom ud, lynede, regnede og blæste det helt vildt – og temperaturen var droppet til hjemlige grader, hvilket vil sige koldt.

Vi skyndte os til nattens motel, og nu efter yderligere en times tid, er der endelig blevet stille udenfor.

Damen i receptionen sagde, at det er atypisk for årstiden, da monsun-sæsonen er forbi. Men vejret er jo utilregneligt, så …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *