USA 2017 – Dag 18 – Painted Desert & Petrified forrest

Vi sov rigtig dejligt, langt væk fra togstøj – og så var her endda god morgenmad oven i købet 🙂

Vi tog fat på dagens rute, der skulle bringe os til Holbrook. Men der gik ikke længe, så stødte vi ind i en vejspærring:

Alt imens vi holdt der og prøvede at udtænke en vej videre, kom nogle lokale forbi, og de sneg sig bare udenom spærringen og kørte videre … well, det gjorde vi så også! 🙂

Vi kom også forbi en lukket og forladt indianerbutik, her på grænsen til Navajo indianer reservatet:

Et stykke videre på ruten, tog vi en deroute – et stykke af Route 66 fra før 1931. Vejen er grusbelagte og fin at køre på.Her ligger “Querino Canyon Bridge”, der blev bygget i 1931:

Løse heste på vejen igen i dag 🙂

Vi nåede frem til “Petrified Forest National Park” omkring frokosttid. Her vandt vi en ekstra time, da vi undervejs trådte ind i endnu en ny tidszone, så vi nu er 9 timer bagud i forhold til dansk tid.

Vores tour rundt i parken startede i “Painted Desert” – et helt utrolig smukt sted:

Herunder en kort video for bedre at kunne vise den storslåede udsigt:

Painted Dessert besøgscenter (“Painted Desert Inn”) er bygget i sin nuværende form i 1930’erne. Tidligere var det motel og restaurant, men i dag fungerer stedet som museum, infocenter og souvenierbutik:

Vi kørte videre igennem den smukke park, og fik også spist en bid frokost undervejs på en rasteplads.

Herunder en stribe billeder fra turen rundt:

Udsigt fra “Painted Desert Inn”.

Et lille “monument”, hvor Route 66 engang krydsede parken.

Samme sted 🙂

“Puerto Pueblo” – et ret stort bosted fra omkring år 1.000 før vores tidsregning:

Og petroglyffer (helleristninger) fra samme periode.

Udsigt med ganske tamme ravne 🙂

Herunder lidt billeder fra den del af parken, der beskrives som “Blue Mesa”, med utrolig flot geologi:

Sidst på ruten nåede vi frem til den forstenede skov. Ikke at der er meget “skov” over det, men der er virkelig mange stumper træstammer i hvert fald. Heriblandt også denne, 34 meter lange stamme:

Stadigvæk store, men dog mindre stykker forstenet træstamme.

Jeg illustreret størrelsesforhold 🙂

Hele turen sluttede vi af med en tiltrængt is (32 graders varme), og et kig på den lille udstilling af fossiler m.v. i “Rainbow Forest Museum & Visitor Center”:

Det var gået hen og blevet sidst på eftermiddagen, da vi atter kom ud af parken, og kunne køre videre mod Holbrook. Næsten fremme måtte vi lige ind og kigge i denne specielle butik: “Stewarts Rock Shop”:

Mørke skyer begyndte at trække sig sammen … igen. Lige i disse dage er det som om vi skal have regn og torden hver eftermiddag/aften. Det er lidt besynderligt, når man kigger på det meget golde landskab, men måske er der kuk i vejret, som så mange andre steder i verden 😉

Vi kastede os nu alligevel ud på en ca. 15 km lang detour ad grusveje. Det var rigtig hyggeligt, med løsgående (nysgerrige) køer:

Og også med en fin støvdjævel:

Herunder med en lille video. Den var lidt hidsig for at være sådan en lille en:

Vi nåede ind til Holbrook, stadigvæk i tørvejr, og slog lige et smut forbi “Wigwam Motel”, hvor man kan overnatte i store beton-tipier:

Jernbanen løber liiige bagved, så jeg skulle ikke nyde noget 😉 Men heldigvis skal man også booke i god tid, da der hurtigt er fyldt op … så det blev til en “Super 8” i stedet – med et hyggeligt dekoreret værelse:

Motellet har fået nogle halvdårlige anmeldelser, men det skal man ikke altid tage for gode varer, da smag og behag jo som bekendt er forskelligt. Så vi satsede, og umiddelbart er her ikke noget at klage over.