Hindsgavl Slot – På vej til seminar ophold.
Når vi tager på ferie er hotellet oftest i den billigere ende, da vi helst vil opleve noget når vi er på farten.
Derfor så jeg bestemt frem til at prøve et slotsophold med kollegaerne, selvom at jeg gerne ville have delt sådan en oplevelse med Tanja.
Direkte efter fyraften hoppede ud i min Peugeot, og kørte ombord på færgen til Ystad, og kørte derfra til Hindsgavl Slot, med et enkelt stop på en Burger King, ved et transportcenter på Sjælland.
Vi ankom til Hindsgavl kort efter kl 22 om aftenen, og fik nøglerne til hver vores værelse i “Klassisk Slotsstil”. Et værelse vi havde betalt DKK 1.248,75 pr. overnatning for, og som de selv fremhæver på deres hjemmeside med følgende ordlyd:
Værelserne i klassisk slotsstil er pompøse i deres udtryk med lysekroner, ægte tæpper og møbler i ”klassicistisk” stil. Her kommer historien virkelig til sin ret, og vil I have autentisk slotsstemning, så er det disse værelser, I skal vælge.
(2019 – Hindsgavl Slot)
Når man står på gangen og kigger ind, ser værelserne ganske nydelige ud.
Men hold da op, hvor var de nedslidte. Hver eneste samling mellem tapetbanerne var begyndt at gabe, flere steder var der slidt huller gennem tapetet, og man kunne se at huller fra tidligere monteret udstyr havde fået en hurtig klat spartel.
Gulvtæppet havde store pletter, og hele rummet lugtede fælt af loppemiddel eller lign.
Jeg er godt nok glad for at jeg er her på arbejde, og ikke på et hyggeligt slotsophold med familien, hvilket de også reklamerer for på hjemmesiden.
Værelset bringer minder frem om moteller på fallittens rand, på roadtrips langt fra storbyerne i USA, og på opdagelse langt ude på landet i de fattige dele af Bulgarien. Steder hvor prisen på en overnatning ligger meget langt fra de DKK 1.248,75 Hindsgavl Slot opkræver.
One thought on “Hindsgavl Slot – På vej til seminar ophold.”