Hortons Plains National Park, og toget til Ella – Sri Lanka – Dag 7

Ud af fjerene kl. 5, så vi kunne være klar til afhentning af dagens turguider kl. 05.30. Det søde personale på hotellet havde udstyret os med morgenmad i en pose, som vi kunne tage med os.
Vi kørte af sted i buldermørke og så solen stå op undervejs:

Vi nåede målet for vores køretur; “Horton Plains National Park” efter godt en times kørsel.
Nationalparken dækker et areal på godt 10.000 hektar, og er udover den smukke natur, kendt for sit rige dyreliv. Her lever 24 forskellige arter af pattedyr, og 87 arter af fugle.

Forude ventede os en vandretur på 9,9 kilometer. Intet problem havde vores chauffør sagt – “det går nærmest ligeud hele tiden” …

Det gik bestemt ikke ligeud! Terrænet var voldsomt ujævnt, og flere steder måtte vi næsten klatre. Eneste lyspunkt – bortset fra den skønne natur – var at temperaturen holdt sig på tåleligt niveau (vi fik nu varmen alligevel).

Vi var ærlig talt godt trætte, da vi kom retur til bilen og vores guide (der ikke gik med rundt, hvilket var lidt underligt). Og vi var egentlig også lidt i tvivl om, hvorvidt vi synes turen havde stået mål med anstrengelserne.
Bevares, her er flot – men 9,9 km i uvejsomt terræn flot? Hmmm, måske ikke helt …

Vi blev kørt retur til hotellet, hvor vores chauffør ventede på os. Vi fik vores kufferter i bilen, og kørte ned til byen, hvor vi fik anbefalet et pizza-sted, der viste sig at være den allermindste, hyggeligste restaurant – “Salmiya Pizzaria”.

Vi var kun lige kommet ind ad døre, så kom den storsmilende ejer ud og spurgte, om hun lige måtte få lov at køre 10 minutter, for hun skulle købe rejer 🙂 Det måtte hun naturligvis godt – og de pizzaer vi senere fik var mere end ventetiden værd! Sjældent har vi fået så god pizza!

Mætte og tilfredse drog vi videre. Der var booket billetter til eftermiddagens togafgang fra Nuwara Eliya til Ella.

Men vores chauffør havde ikke glemt, at vi godt kan lide forladte steder, så han havde en lille overraskelse i ærmet, og stoppede ved et forladt tog:

På stationen i Nuwara Eliya gik der ikke lang tid, før vi måtte konstatere, at toget var ganske forsinket. Vores chauffør var lidt irriteret, nok primært fordi han havde forsøgt at skaffe os billetter til et tidligere tog, men uden held. Og nu kunne han jo godt se, at det ville blive mørkt undervejs, fordi det blev for sent på dagen.

Men tiden gik såmænd. Specielt fordi vi ved et lykketræf ramte ind i et gammelt damplokomotiv, der var på gennemrejse med en flok tog entusiaster ombord. Så var der lidt at kigge på 🙂

Efter mere end 1 times forsinkelse, dukkede vores tog endelig op og vi steg ombord.

Det var en flot togtur, men desværre noget tåget, og mørket faldt også hurtigt på. Men om ikke andet fik vi da slappet af, mens vi bare bumlede derudaf.

Da vi ankom i Ella, ventede vores chauffør på os og kørte os til vores hotel; “Heart of Ella”. Det skulle være et 4-stjernet hotel, meeeen jeg tror nok 3 stjerner er mere passende 🙂
Stedet er helt nybygget og har kun været i drift et par måneder, så materialer osv. står super skarpt og i god stand. Men på mange områder, bærer hotellet præg af at være ufærdigt.

Vi følte os ret alene, for her var ikke et øje. Men vi fik frisklavede nudler til aften – og varm cola, for kolde drikkevarer forefandtes ikke.
Vand på flaske kunne heller ikke opdrives, så jeg vovede pelsen og drak filtreret vand fra restaurantkøkkenet.

Hele 5 forskellige muligheder for Internet-opkobling er vi blevet præsenteret for, og ikke én eneste af dem fungerer 😀 Så lige nu er vi helt uden Internet-forbindelse på dette lidt afsides sted.

Da jeg til aften gik i bad, faldt bruseren fuldstændig fra hinanden. Man kan godt tænke sit omkring valg af materialer. De er måske ikke af bedste kvalitet.