Hummanaya Blow Hole, og Sri Lankas største Buddha - Dag 11

Vi står op til hotellets overdådige morgenbuffet, hvor der er noget for enhver smag:

Jeg har reddet mig lidt rejse-mave, men heldigvis hjælper noget mad på kvalmen.

I løbet af natten har aberne i dén grad hygget sig på tagterassen 🙂

*… men i nat er det gået vildt for sig 😀*

Vi får pakket vores sager ned, og så kan vi bare slappe af, indtil vi bliver afhentet kl. 10, hvor vi sætter kurs mod Unawatuna.

Forude venter 3 timers køretur. Her er masser at se på, og mange skønne udsigter, så tiden går hurtigt. Men maven begynder atter at røre på sig – den er ikke helt god.

Vi gør stop ved “Hummanaya Blow Hole”, der skulle være verdens næststørste. Her står en kaskade af vand op imellem klipperne, når vinden er rigtig.
Men i dag er vinden overhovedet ikke rigtig, så vi kan blot se klipper, der ligner dem derhjemme 😀

Men herunder er et billede lånt fra Internettet (med forlov), der viser hvordan det kan se ud:

Hummanaya Blow Hole ligger i en smuk lille landsby. Her er lidt stemning fra stranden:

Pga. min drillesyge mave, leder vi efter et frokoststed, hvor man kan få absolut gennemvarmet mad. Målet er pizza.
Men her oplever vores chauffør for første gang vores gentagne ferie-forbandelse. – Vi kan simpelthen ikke finde et spisested der er enten a) egnet, eller b) åbent 🙂

Efter 2 timers jagt, og en chauffør der heldigvis tager det pænt og griner, finder vi endelig en strand-restaurant, der opfylder kravene. Her er ikke pizza, men pommes frites og cola er brugbart 🙂

*En billedskøn strand.* *Og nej, det er ikke koldt – jeg er blot lidt solskoldet 😉*

Ingen vi skal køre videre, skal der lige tisses af. Det blev en særlig oplevelse!

*Toiletbygning – uden dør og nærmest uden tag.*

Nu forstår man, hvorfor vores chauffør er så omhyggelig med at vælge de steder, vi stopper, og hvor der er pæne toiletter 😉

Vi kører videre til “Wewurukannala Vihara“, der er Sri Lanka’s største Buddha – 50 meter høj.

Herunder følger en stribe fotos fra templet, og fra “Hall of Horror”, der er en slags skærsild illustreret med drabelige figurer.

*Vægmalerier i en hel bygning (i flere etager) illustrerer straffen til enhver tænkelig synd.*

Vores guide her var desværre virkelig dårlig. Han havde så travlt, så travlt, at vi slet ikke kunne nå at fordybe os – og så talte han meget uforståeligt engelsk. Så vi fik ikke meget ud af touren, men stedet er utrolig flot og velbevaret og helt sikkert et besøg værd. Man skal dog være klar over, at man er absolut afhængig af guide, da her er forsvarligt aflåst pga. tidligere hærværk. Man kan slet ikke komme indenfor uden guide – desværre..

Vi når frem til vores hotel; “Thaproban Pavillion Resort & Spa” kort inden solnedgang. Et virkelig lækkert hotel, som det er super ærgerligt, vi slet ikke får benyttet pga. sen ankomst og tidlig afgang.