Missouri

USA 2017 – Dag 6 – Huler og verdens største gyngestol

Vi vågnede op til en noget overskyet dag, men temperaturen fra morgenstunden lå alligevel på 27 grader. Vejrudsigten har truet med “showers and thunderstorms” siden vi ankom, så det må vist siges at være ok, at blive indhentet af lidt kedeligere vejr nu efter 6 dage.

Vi satte af sted på dagens rute mod Springfield (MO), men nåede ikke ret langt, før der var et gammelt skilt, Peter stoppede for at fotografere. Kort efter stoppede en lokal og Peter fik en sludder for en sladder omkring skiltets historie, og om at han i sin tid havde været på første date med sin hustru her i biografen.

Derefter kørte vi til Lewis Road, hvor der ligger et rigtig hyggeligt Route 66 besøgscenter. Herunder lidt billeder derfra:

Vi fik æren af at sætte den allerførste nål midt i vores hjem-ø på besøgskortet 🙂

Undervejs på ruten ligger hist og pist lukkede moteller:

Vi kom også forbi et lidt spøjst indianersted, hvor guidebogen gjorde meget ud af at fortælle, at man IKKE skal stoppe, medmindre man vil købe noget.
Vi tog et foto ude fra vejen og kørte videre …

Fin dekoration i en indkørsel.

Næste stop var Meramec Caverns, der er en klassisk Route 66 attraktion.Det siges, at Jesse James gemte sig her efter et stort togrøveri.

Vi fik en ganske god rundtur på halvanden time i det utrolig flotte grottesystem.

Touren blev sluttet af med et flot lys- og lydshow i det de kalder teatersalen:

Billederne projekteres op på en drypstensvæg. En meget smuk og stemningsfuld oplevelse.

Vi kørte videre igennem Cuba, der er kendt for sine mange vægmalerier:

Vi passerede også verdens største gyngestol:

Og lidt mere forladt:

Vi gjorde stop ved “Totem Pole Trading Post”, der har eksisteret siden 1935:

Missouri er en af de stater, der er kendt for deres barbeque, så Gry var meget ivrig for at finde en barbeque restaurant, nu det ikke lykkedes i går.
Og heldigvis fandt vi meget nemt “Bandana’s Bar-B-Q”, der er en del af en større kæde, men har fået rigtig fine anmeldelser. 

Og sikke et måltid vi fik! Det var virkelig lækkert! Kødet var super mørt!

Vi kørte videre, og regnen kom pludselig i rigelige mængder:

Route 66 – Fire tomme spor der minder om vejens storhedstid

Et stykke af den gamle vej i 4 spor.
Denne strækning var en af dem Peter var aller gladest for på hele Route 66.
Plads til den store trafik der var engang, men i dag helt øde.

Næste stop var en rigtig lækkerbid. Stedet hedder “Devils Elbow” og her er en renoveret gitterbro fra 1923.

Naturen her er intet mindre end fantastisk!

Der var ophold i regnvejret, dampene stod op over skoven, fuglene kvidrede løs, og ellers var der bare stille …

En video herfra findes via linket herunder. Enjoy 🙂

En jernbanebro i samme område.

Vi kørte videre til “Uranus Fudge Factory and General Store”. Et virkelig specielt sted. Herunder lidt billeder derfra:

Mørket faldt nu hurtigt på, og den planlagte overnatning i Springfield måtte vi skubbe frem. Så i stedet overnattede vi på et af de gamle moteller, nemlig “Munger-Moss Motel” fra 1946:

Alt er bare retro her. Gammelt billedrørs-tv på værelset osv. 🙂

Vi kravlede i seng med håbet om måske at indhente lidt tid i morgen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *