Mallorcas Drypstenshuler – (Dag 04)
Mallorca har en række drypstenshuler, som kan besøges på land, eller fra kysten. De sidstnævnte besøges med snorkel og maske.
I dag var det planen at besøge de kendteste af dem, Ceuva del Drach, Dragehulerne, og under morgenmaden bestilte vi billetter til en tour kl 15:00.
Vi tilbragte formiddagen i to grupper. De unge hoppede i hotellets pool, og nød solskinnet, mens os i den mere modne kategori kørte ned i Alcudia’s industrihavn, for at kigge nærmere på de to kæmpe skorstene der troner over hele byen.
Alcudia’s gamle kulkraftværk blev opført i 1960’erne, og producerede elektricitet til hele området frem til i 1990’erne hvor den blev erstattet af to mindre, men mere energi optimerede anlæg.
De sidste 30 år har den gamle kæmpe derfor stået og forfaldt til mange lokales irritation.
Der har været flere forsøg på at få revet det ned, og fornyeligt har der været en arkitektkonkurrence om hvordan området kunne forskønnes, og byfornyes.
Selve området er godt lukket af, for at forhindre folk i at komme til skade i de enorme anlæg.
Ved siden af fabrikken lå et gammelt vagttårn, med udsigt over hele Alcudia’s havn.
På et tidspunkt ser det ud til at være blevet brugt som bolig, da der stod en stor samling fliser og perlegrus, med tegn på årtiers stilstand og begroning.
Enormt spændende byggeprojekt. Peter kunne sagtens se den som boligprojekt.
Efter at have kigget beundrende på tårnet, var det retur til hotellet efter den yngste halvdel, og afsted mod dagens hovedmål, Cueva del Drach, en times kørsel syd for Port d’ Alcudia.
Dragehulerne består af fire store forbundne grotter, med en samlet længde på 4 km, op til 25 meter under jorden.
Den tidligst kendte registrering af dem, er fra 1300 tallet, men de blev først kortlagt i 1880’erne.
I dag er de en af Mallorcas top attraktioner, med busfulde af gæster, der dagligt ankommer fra hele øen.
Efter at have snoet sig gennem hulens gange sidder man og slapper af til en kort klassisk koncert med fire musikanter (2 på violin, 1 på cello og en på klaver), på en båd i den største af hulens underjordiske søer.
Før covid kunne man selv få en kort sejltur på søen efter koncerten.
Efter et time i de kølige grotter tog vi ud for at finde et par geocacher, på vejen hjem.
Den første lå ved en gård, der for mange år tilbage havde valgt at sætte en gammel bil op over gårdens navn, som en del af indgangspartiet.
Den næste var i en gammel fabrik, der for år tilbage var blevet brugt til opmagasinering af gamle biler.
30-40 år senere har hvad der kunne skrues af og bæres væk forlængst “forsvundet”, tilbage er blot de tomme skaller, der blot er et minde fra en svunden tid.
Vægge og porte er overmalet af grafitti, og kabeltyvene er forlængst løbet med kobberet i væggene.
Herefter tog vi tilbage til Alcudia, og fik en bøf på Muddy’s, der ligger et par hundrede meter fra vores hotel, på første parket på stranden.
