Dag 6 – Bjørne og enorme underjordiske flybaser

Morgenen startede med at studere Kroatiens officielle kort over endnu ikke ryddede minefelter, mens morgenkaffen blev indtaget. Under borgerkrigen blev der spredt millioner af miner i det tidligere Yugoslavien.

Da krigen var slut var der 1.174 kvadratkilometer minefelter i Kroatien, og man stod med et kæmpe oprydningsarbejde foran sig.
Selvom man gjorde hvad man kunne for at afmærke minefelterne, var der stadig mange hvert år der døde, eller blev såret af miner.
Mellem krigens afslutning og 2013 blev 509 personer dræbt og 1.466 sårede af landminer i Kroatien alene.

Mere end 600 fuldtidsansatte minører har dog nedbragt faren, og de 1.174 kvadratkilometer minefelter var ved udgangen af 2020 reduceret til 270 kvadratkilometer. Man anslår at det resterende areal indeholder i omegnen af 18.750 miner.

Der er derfor et par vigtige ting at huske, når man som os, er glade for at udforske de glemte steder, hvor der ikke er så overrendt af turister.

1. Hold dig til veltrådte stier.
2. Hold dig fra skovområder (uden veltrådte stier).
3. Hold dig fra engarealer.

Kroaterne har været ”gode” (hvis man kan bruge så positivt et ord) i forbindelse med placering af miner under krigen, da de udelukkende er placeret for at beskytte militære anlæg, og kritisk infrastruktur. Man har ikke placeret dem med øje for at skade så mange som muligt, som man ser under krigen i Ukraine i denne tid

Men hvorfor den snak om miner, og hvorfor sidder vi ved morgenmaden og studerer kort over minefelter?

Zeljava Airbase

Dagens første mål er en af verdens største luftbaser, Flybasen Zeljava, der er sprængt langt ind i et bjerg, med en række udgange, hvor MIG jagerfly stod godt beskyttet, klar til at myldre ud på landingsbanerne som vrede hvepse i et tirret bo.

Det første man ser, når man ankommer til Zeljava, er et gammelt propelfly, som er overdænget af klistermærker fra de mange besøgende.

Dette er en af de i alt 41 Douglas C-47 Skytrain, eller Dakota fly, der var opereret af det Yugoslaviske luftvåben mellem 1946 og 1976. 20 af disse blev leveret gennem en militær hjælpepakke i årene 1953 og 1954.

Flyet her har stået ved indgangen til luftbasen i mange år, og betonfundamenterne vi fandt den ved er også synlige i billedet herunder, der er taget i 1984.

Efter at have udforsket flyet kørte vi videre til den underjordiske flybase, og selvom at vi havde kigget på kort og billeder hjemmefra, så var vi på ingen måde forberedt på, hvor stort det er i virkeligheden.

Man kører på en lille vej langs skovkanten, og pludselig dukker disse store “huller op” i bjergsiden. Den lille plads foran har sikkert været dækket af camouflage net, og dermed været endnu bedre skjult end i dag.

Det ser måske ikke så stort ud på billedet, men mens vi var der, kørte en autocamper ind, og han kørte ikke engang ind under det høje indhak, der i øvrigt er til for at give plads til flyenes haleror.

Campisten gik dog lidt i panik, da han nåede noget forvredet metal længere inde i gangene, og var ved at køre Tanja ned i sit forøg på at vende for at komme ud igen.

Selve gangene er beskyttet mod trykbølgerne fra bomber. I den første del af tunnellerne er der skrå kanter, som bremser trykbølgen, efterfulgt af en række enorme stålarmerede betondøre, der beskyttede de ventende fly.

Inden for indgangen mødte vi en Belgier med sin lille datter, som var skrækslagen, fordi nogle umodne motorcyklister fræsede rundt i gangene og gassede vildt op. Den ene var stoppet op en halv meter fra pigen, blot for at skræmme hende fra vid og sans med et par vrid på gashåndtaget 🤬

Hendes far stod og måbede, og havde absolut ingen anelse om hvad han var stødt på.
Han havde på hotellet hørt om det gamle Douglas C-47 fly, og var sammen med familien taget ud for at kigge på det.
Da de havde set flyet, valgte de efterfølgende at følge strømmen af biler, der fortsatte ned af en sidevej. Så han stod nu i mørket, med en skræmt datter, og lyset fra sin mobiltelefon (der er ubrugelig i de enorme haller med sortsvedne vægge).

Peter havde medbragt en kraftig arbejdslygte hjemmefra, netop til denne tur, og for at berolige pigen spurgte vi, om de ville følges med os og lygten.

Faderen fik historien bag anlægget, og vist oversigtskortet, og da vi nåede til den første, indvendige, enorme, halvt sprængte beskyttelsesdør, blev han fuldstændig mundlam over, at det her lå få km fra hans hotel, og at han aldrig havde hørt om noget lignende.

Disse enorme døre er 50 cm tykke, og kan køres sidelæns ind i et rum bag væggen, når de ikke er i brug.

Vi fortsatte rundt i gangene, og så nærmere på nogle af de tilstødende gange, der er bygget ind i væggene, med alt fra flyværksteder, iltanlæg, generatorer, mandskabsrum og toiletter.

Da vi igen kom ud i dagslyset, og de høje temperaturer, kørte vi ud for at tage et kig på landingsbanen. Den ligger direkte ud for udgangene, så flyene ikke skal bruge tid på at taxi’e ud, og dermed være lette mål for fjenden.

På vej videre kunne vi se flere bygninger med tydelige tegn fra borgerkrigen 20 år tidligere. Det er utroligt at man har ladet skudhuller og lignende være, og ikke har ønsket at udbedre dem, frem for konstant at lade sine facader minde en om den mørke periode.

The Bear Sanctuary

Dagens næste stop var “The Bear Sanctuary”, et bjørne refugium i den lille by Kuterevo.

Her har en gruppe frivillige brugt 20 år på at redde bjørne fra ulovlige private anlæg og lignende, og dem der ikke kan komme ud i naturen, får så lov til at bo i deres store indhegnede områder.

De får besøg af en masse frivillige, fra hele verdenen, der sammen holder workshops, passer på dyrene og formidler budskabet om bjørnene og deres habitat.

Et fantastisk sted, med dejlige, trætte bjørne, der langsomt vågnede op efter en middagslur i middagsheden, og lod os komme helt tæt på, mens de badede, socialiserede og jagtede duer.

Der var en virkelig god og forklarende skiltning, som på en pædagogisk og inddragende måde fortalte om alt fra bjørnenes udvikling, til hvilke farer og trusler de stod over for i naturen.

Herefter gik turen hjemad til hotellet, med aftensmad undervejs.