Spanien

Afslapning i Alcudia – (Mallorca dag 02)

Efter at være ankommet sent til hotellet i går aftes, var det nærmest direkte i seng.
Vækkeuret blev stillet, så vi kunne være klar til at mødes med Gry og Kira i forhallen klokken 8:45

Udsigt fra vores balkon

På grund af Corona skal man senest aftenen i forvejen booke et tidsrum i spisesalen i hovedbygningen, og vi var blevet enige om at klokken 9 var mest passende efter gårdsdagens sene ankomst.

Hovedbygningen ligger 3 minutters gang fra vores hotel Princess, og sikken morgen buffet vi kom frem til.
Det var ikke så lækkert som på hotel kandalama på Sri Lanka, men udvalget indeholdt noget for alle, uanset om man er til lokale specialiteter, æg og bacon, havregrød eller brød med pålæg.
Der var ovenikøbet zoner med mad for vegetarer samt gluten- og laktosefrit mad.

Efter morgenmaden blev der slappet af ved poolen, og i hotellets have. Senere gik vi langs Strandpromenaden, til Alcudias turist centrum for at spise en stor afslappende is, med udsigt over bugten og stranden.

Derefter søgte vi efter turist området med alle butikkerne, som vi havde boet i sidst, og det lykkedes os endda både at finde vores gamle hotel, arkaden med underholdningsautomater samt Restaurante Ola’s hvor vi havde endt hver aften for at få en kæmpe is, med friske jordbær.
Desværre så sidstnævnte ud til at være permanent lukket, men vores is kunne genses på gavlreklamen.

Gry og Kira hoppede i poolen igen indtil vi skulle ud og finde et spisested.
Vi endte lige rundt om hjørnet fra vores frokost med Natchos, burgere og ribs hos TexMex
Jeg kunne ikke lade være med at bestille deres store burger med to angus bøffer.
Alle var enige om at det smagte godt og var perfekt krydret.
Desværre virkede vores tjener til at være træt af faget, og temmelig vrissen.

Efter at have spist kørte vi ud for at handle i et større supermarked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *