Tyskland

Ferie, ferie, ferie!

Endelig ferie! Pakket færdigt og så afsted … 
Årets sommerferie er den helt store kør-selv-ferie igennem Tyskland, Tjekkiet og Polen.

Men ak, vel ankommet til Rügen ventede to timers forsinkelse pga. en rigtig lang bilkø. 
Vi sneglede os af sted med 15 km/h hele vejen igennem hele Rügen, mens mange andre forsøgte at dreje fra hovedfærdselsåren. Den løsning turde vi ikke vælge, da GPS’en ikke mente der var andre veje ud.

GPS’en troede vi var stået ud af bilen … (foto: © Tanja Bromley)
I stedet tog vi en afstikker efter en cache, spiste en lille medbragt snack (chokoladekiks …), og fortsatte derefter ufortrødent på vores færd mod Berlin :o)

Vi ankom temmelig sent, men fik tjekket ind på hotellet – Comfort Hotel Lichtenberg – hvor vi skal tilbringe de næste 2 nætter. Og derefter bevægede vi os af sted på opdagelse i Berlin, med en temmelig stram tidsplan og en snarlig solnedgang truende over vores hoveder. 

Vi nåede dog denne dag både at se Check Point Charlie (fra bilen, jovist – men altså … ) og rester af Berlinmuren ved henholdvis Bernauerstrasse og Bornholmerstrasse, hvoraf sidstnævnte er klart anbefalelsesværdigt. Meget flot sted.

Det kom der bl.a. nogle sjove billeder ud af:

Tossede tøser :o) (foto: © Peter Bromley)
Aftensmaden indtog vi på den italienske restaurant “Giotto“. Maden var glimrende, men betjeningen lod noget tilbage at ønske …

Berlin by night (foto: © Tanja Bromley)
Flere billeder fra dagen kan findes via linket HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *