Grækenland

Dag 4 – Land Rover Safari

Dagen startede med den obligatoriske (kedelige) hotel-morgenmad, med selvskab af en af hotellets to katte, som jeg har døbt “Prinsessen”, fordi hun er så lille og fin 🙂

Hun er højdrægtig og MEGET sulten. Vi fodrer hende og hendes voksne søn i smug …

Kl. 9 blev vi samlet op på hotellet af vores guide; Michel, til dagens forhåndsbookede Land Rover Safari.

Vi kørte helt ned til sydspidsen af øen, både på vej og off road.

Første stop efter opsamling på tre hoteller var hvad guiden kaldte “The 2 Seas”. Her er en smal tunge strand, hvor Middelhavet er på den ene side, og det Aegæiske Hav på den anden.

Hver 4. år mødes de to have og opsluger sand-tungen for en stund.

Kortet over dagens rute.

Dagens 2. stop var guidernes hemmelige strand, som er et helt fantastisk sted med blåt, blåt hav og ingen mennesker.

Her har de bygget et Beach House ud af drivtømmer, og hvad de ellers har fundet på stranden. Det er vildt hyggeligt!

Vi indtog vores frokost derinde. En frokost der alene bestod af lokale råvarer. Rigtig lækker.

Et humoristisk indslag 🙂

Efter frokosten kørte vi videre nord på, for nu stod den på vinsmagning.

Dagens høst af pimpsten fra stranden og Timian fra sletterne.

Udsigt.

Vinsmagning.

Off road.

Ida ELSKER off road! 😀

På dette tidspunkt af dagen var vi ved at være godt møre af al den snak, der strømmede ud af munden på vores ene medpassager fra Liverpool.

I starten var det festligt, men jo fuldere hun blev, jo mere meningsløst blev alt hendes ævl.
Til sidst fik vi dog fred for hende, da hun havde “prøvesmagt” tilstrækkeligt mange glas af den lokale brændevin; Souma 🙂

Der soves rus ud 🙂

Efter mere end 250 km kørsel, blev vi sat af ved hotellet igen sidst på eftermiddagen.
Så var det tid til afslapning ved poolen!

Igen kørte vi til Faliraki og fandt et sted at spise til aften. “Sepp” hed stedet, og her vi vi serveret vores ringeste måltid endnu på ferien.

Da vi havde spist gik vi “tøser” i FiskeSpa. Det var meget skægt, og kildede lidt 🙂

Bagefter var det hjem i seng.

Ida og Gry købte en “lille” vandmelon i en vejbod i går 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *