Tyskland

Rostock – Dag 2 – Stasi Pre-Trial Prison

Vi startede dagen med en god morgenbuffet i hotellets restaurant. Og derefter kørte vi til “Stasi Pre-Trial Prison”, der ligger her i Rostock.

Man kan læse mere om stedet her:
http://coldwarsites.net/country/germany/former-stasi-pre-trial-prison-rostock

Her er fri entré, og gratis udlån af lyd-guide på engelsk. En meget positiv oplevelse, selvom man så samtidig må sige, at de sagtens kunne optimere stedet, så udstillingen blev endnu mere spændende. Men man får et fint indblik i, hvordan Stasi arbejdede, og ikke mindst behandlede deres fanger.

Herunder følger lidt billeder derfra:

En tomands celle.

Her set indefra.

Smugkig igennem kighul til aflåst celle.

En hjemmebygget motor med flyder til flugt over Østersøen.

Selfie-tid 🙂

Brusebadene.

Da vi atter var ude i solskinnet, gik vi ned mod byens gamle del, hvor det lykkedes at finde en bid bevaret bymur. Undervejs nåede vi et smut i et mindre shoppingcenter – men nu gjalt det “Kröpeliner Tor Center Rostock”, der er meget rost på Tripadvisor.

Bymur og tårn.

Vor herre til hest! Det var en skuffelse. Der var nærmest ingen butikker – et ret trist center.

En bid natur.

Vi gik retur til vores bil, og kørte i stedet videre til et forladt hospital. Herunder følger en lang stribe billeder derfra:

Vi undrer os over, at der er lagt gulvtæppe på hele klinkegulvet i det, der godt kunne ligne en operationsstue … ?!?!

Heldigvis var der så et shoppingcenter endnu 🙂 Der hvor vi parkerede for at besigtige hospitalet lå nemlig meget belejligt et center med nogle fine butikker.

I parkeringshuset blev vi mødt af dette syn:

Højst besynderligt, synes jeg …

Vi lagde ud med en is og en kop kaffe på en iscafé.

Man får tilsyneladende pebernødder til kaffen i Tyskland? 🙂

Derefter fik vi shoppet igennem big time! Fødderne var godt ømme efterfølgende!

Vi kørte så af sted til “Alter Strom”, der mest kan sammenlignes med “Nyhavn” derhjemme. Meget hyggeligt!Men da vi ankom, blev vi mødt af dette syn … igen???

Jeg forstår det ikke … 🙂

Udsigten over “Alter Strom”.

Vi slog os ned og spiste aftensmad ud til vandet på restauranten “Fellini’s”.

Peter fik pizza med asparges. De er VILDE med asparges de tyskere! 🙂

Godt trætte vendte vi herefter snuden hjemover til hotellet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *